Kendte
Bloom holder ikke længere lav profil: Spottet med ny kvinde
Super Bowl blev kulissen for et øjeblik, der nu sætter gang i spekulationerne.
Orlando Bloom har holdt en relativt lav profil siden bruddet med Katy Perry i sommer.
Men søndag aften blev han spottet i tæt selskab med den 28-årige schweiziske model Luisa Laemmel, da de forlod Super Bowl 2026 sammen.
De to blev set gå arm i arm ud fra Levi’s Stadium i Californien. Bloom forsøgte at skjule sig under en sort kasket, mens modellen lod håret falde foran ansigtet.
Det skriver PAGE SIX
Nyt kapitel efter ti år
Bloom og Katy Perry var sammen i næsten et årti og har datteren Daisy Dove sammen. Ifølge kilder har de håndteret bruddet “i mindelighed” og med fokus på familien.
Men billederne fra Super Bowl kan tolkes som et tegn på, at Bloom er klar til at tage hul på et nyt kapitel.
Ifølge øjenvidner sad de to sammen i en VIP-suite under kampen og virkede afslappede i hinandens selskab.
Hverken Bloom eller modellen har kommenteret rygterne. Men billederne taler deres tydelige sprog.

