Caroline Fleming sætter ord på sin største smerte: Skreg til hun besvimede

Det afslører hun i sin nye bog.

For Caroline Fleming, kendt som tv-baronessen og medlem af en af Danmarks mest anerkendte adelsslægter, har livet budt på mange glæder og luksuriøse oplevelser.

Men bag den ydre glans gemmer der sig også en dyb sorg, der har præget hende gennem årene. I sin nye bog, Caroline, deler hun nu de sværeste minder fra sin barndom – minder, der har været så voldsomme, at hun først mange år senere begyndte at forstå omfanget af det tab, hun som barn oplevede.

Det skriver SE & HØR.

Kom som et chok

Som blot 11-årig fik Caroline lov til at besøge sin mor, lensbaronesse Margareta Iuel-Brockdorff, på hospitalet, men hun og hendes søster kendte ikke til morens alvorlige sygdomstilstand.

Den unge Caroline troede, som børn gør, at hendes mor snart ville være hjemme igen – sund og rask.

En dag, hvor Caroline og hendes søster sad klar i bilen, iført matchende lyserøde jakker, blev deres far kaldt ind i huset for at tage et telefonopkald.

Kort efter kom han tilbage og sagde, at besøget var aflyst, da deres mor havde fået det dårligt.

Det blev sidste gang, Caroline var tæt på sin mor. Senere samme dag modtog de den chokerende besked om, at deres mor var død.

Caroline beskriver, hvordan hun skreg og derefter besvimede – et minde, der stadig sidder dybt i hende.

Tåge i erindringen

Den efterfølgende tid står tåget for Caroline, og sorgen ramte hende hårdt hver gang, hun forsøgte at forstå, hvad der var sket. Hun fortæller i bogen, at hun først mange år senere opdagede, hvordan hendes far, der sad ved siden af hende i bilen, allerede vidste, at moren var død.

Han havde valgt at skåne sine døtre og lade dem leve videre uden at forstå alvoren af hendes sygdomsforløb.

For Caroline har denne tavshed og manglen på samtale om moderens død gjort bearbejdningen ekstra svær.

Hun beskriver, hvordan hun dengang troede, at moren blot skulle have en mindre operation og snart ville være hjemme.

"At der ikke var nogen, der havde fortalt mig, hvor syg hun i virkeligheden var, gjorde chokket en million gange større," fortæller hun i bogen.

I dag ser Caroline tilbage på denne tid og forstår, hvorfor sorgens dybde først for alvor gik op for hende senere i livet – og hvorfor tavshed kan gøre det endnu sværere at bearbejde det uundgåelige tab.