Kendte
Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour afslører: Derfor valgte de navnet 'Palma'

I maj blev Cathrine og Rasmine forældre for første gang.
Det var en lykkelig dag for Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour, da de den 31. maj kunne byde deres lille datter velkommen til verden.
Kort tid efter delte parret også navnet på den nyfødte: Palma.
Et navn, der både er unikt og betydningsfuldt for dem – og som i dag kun bæres af 144 personer i Danmark.
Ifølge BILLED-BLADET lagde Rasmine Laudrup-Dufouren en Instagram-story op der afslørede den søde historie bag det særlige navn.
En nysgerrig følger havde spurgt, om Palma havde en særlig betydning, og det kunne den nybagte mor hurtigt bekræfte.
Et navn med betydning
Palma er nemlig mere end blot et navn – det er et minde om et sted fyldt med kærlighed og minder. Rasmine fortæller, at hun har haft en særlig tilknytning til den spanske ferieø Mallorca og især hovedstaden Palma de Mallorca, siden barndommen.
Med forældre som fodboldlegenden Brian Laudrup og hans hustru Mette har Rasmine tilbragt mange sommerferier i Palma.
Sidenhen er byen også blevet et særligt sted for hende og hustruen Cathrine. Det var nemlig netop dér, at de første gang talte om drømmen om at få et barn sammen.
“Navnet betyder noget helt særligt for os, og vi elsker det,” har Rasmine skrevet om valget af navnet.
Se et billede af lille Palma her: