Kendte
Efter hård kamp: Frederik og Morten kommer opråb
Snart kan Frederik Haun og Morten Kjeldgaard byde deres tvillingepiger velkommen til verden. Men vejen til at blive forældre har bestemt ikke været nem. Derfor håber Morten og Frederik på, at lovgivningen vil blive ændret og det dermed vil blive nemmere for andre i fremtiden.
Om kort tid bliver Morten og Frederik forældre, hvilket har været en stor drøm længe. Men når man er to mænd og ønsker at blive forældre, så er det langt fra nemt.
På Instagram har parret løbende delt deres rejse mod at blive forældre. Morten og Frederiks piger bliver båret af Nanna, som er graviditetsvært. Men dette er ikke lovligt i Danmark, derfor har parret måtte rejse til USA, for at få drømmen til at gå i opfyldelse.
Men heldigvis lykkedes det og pigerne vokser nu inde i Nannas mave. Nanna er ikke biologisk mor til pigerne, men Morten og Frederik er begge biologisk far til en tvilling hver.
På Instagram deler Frederik et opslag i forbindelse med Pride, hvor han kommer med et vigtigt budskab.
“For os er Pride-ugen en tid til refleksion. Det er en påmindelse om, hvor langt vi er kommet, men også om de kampe, vi stadig kæmper sammen. Vi ønsker at alle kan skabe en familie, uanset køn og seksuel orientering,” lyder det i opslaget, som fortsætter:
“Vi står midt i vores egen rejse mod at blive en familie. Snart bliver vores drøm til virkelighed, når vi bliver forældre til vores to små mirakler. Det er den største gave i livet, men vejen hertil har været lang og besværlig, hovedsageligt på grund af et dansk system, der har skabt forhindringer for os.”
Frederik og Morten håber, at der i fremtiden kan blive lavet om i lovgivningen.
“Derfor ønsker vi en ændring i lovgivningen. Vi opfordrer til, at det bliver lovligt for sundhedspersonalet i Danmark at tilbyde fertilitetshjælp til to mænd samt en altruistisk (ikke kommerciel) graviditetsvært. Der skal kunne indgås en juridisk bindende aftale, hvor to mænd kan anerkendes som de kommende juridiske forældre allerede fra graviditetens begyndelse. Desuden skal det være muligt at annoncere efter en graviditetsvært, så flere par kan få opfyldt deres ønske om at stifte familie,” lyder det i opslaget.
Du kan se hele opslaget herunder: