Kendte
Efter stor mystik: Nu bryder TV 2-par tavsheden

Længe har der været undren. Nu bryder TV 2-parret selv tavsheden og sætter ord på.
I 2022 blomstrede kærligheden, da de Philip gav sin sidste rose til Frederikk Victoria i TV 2-programmet ‘Bachelor’.
De to blev kærester, men i foråret 2024 lød der en trist opdatering fra parret.
“Vi har desværre måtte erkende, at vi ikke skal være kærester. Det hele er foregået meget udramatisk, i enighed og med respekt, for vi ønsker kun hinanden det absolut bedste,” lød det i den forbindelse fra parret i et opslag på Instagram.
Siden har de to dog været set jævnligt sammen, men har dog ikke ville kommentere nærmere på det. De har blot beskrevet. at de ‘tager det helt roligt’ og ikke er ‘bange for at møde hinanden, da de er voksne mennesker’.
‘Der er ingen lige vej’
Men nu bryder parret endelig tavsheden og det er endda med gode nyheder.
På Instagram deler de et opslag sammen, hvor der ikke hersker nogen tvivl om, at kærligheden igen spirer.
“Det er ingen hemmelighed, at vi har været igennem noget af en følelsesmæssig rutschebanetur. Vi har begge gjort os nye erfaringer og har taget ved lærer af de gamle. Indgået kompromiser og givet plads. Der er ingen lige vej i kærligheden og alle parforhold har hver sin unikke vej. Der er detours, zigzag, frem og tilbage. Højre, venstre, op og ned. Det er vi endnu et levende bevis på,” lyder det i opslaget, hvor der fortsættes:
“Vi kunne ikke undvære hinanden og her er vi, mere lykkelige end nogensinde før, på et hotel i Japans hovedstad. Iført den traditionelle spadragt, for at vaske overfart og jetlag af os, så et nyt og spændende eventyr kan begynde – hånd i hånd mod en ny start.”
Du kan se hele opslaget herunder: