Følg os her

Kendte

Emil Nielsen med privat afsløring: Derfor må det vente

Udgivet

d.

Em Kamp Danmark   Tjekkiet
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Emil Nielsen har haft travlt med mere end bare kærligheden det seneste år. Den danske landsholdsmålmand står midt i en intens periode, hvor han sammen med resten af håndboldherrerne kæmper for at sikre Danmark EM-guldet.

Efter et overraskende nederlag til Portugal fik holdet hurtigt rejst sig igen, og torsdag aften leverede danskerne en stærk reaktion, da de slog Frankrig efter en dramatisk og medrivende kamp.

For Emil Nielsen er det endnu et kapitel i en landsholdskarriere, der for alvor har taget fart de seneste år. Han debuterede i 2018, men ved EM i 2024 var det især ham, der for alvor brød igennem for den brede offentlighed. Her spillede Danmark sig hele vejen til finalen, men måtte nøjes med sølv, da Frankrig trak det længste strå. Siden Niklas Landin stoppede på landsholdet, har Emil Nielsen fået en fast og central rolle som førstemålmand, og han har været med til at sætte sit præg på de seneste store triumfer, blandt andet OL-guldet i 2024 og VM-guldet i 2025.

LÆS OGSÅ  Mads Steffensen i stor sorg: "Du vil altid blive husket"

Men det er langt fra kun på banen, at tingene flasker sig for målmanden.

På hjemmefronten tog livet også en stor drejning sidste år, da Emil Nielsen friede til sin kæreste Sara Maj Norsgaard Thomsen og fik et ja. Selvom parret dermed har en bryllupsfest i vente, er det ikke noget, de går og stresser over i øjeblikket.

Skal flytte først

I et interview med HER&NU fortæller Emil Nielsen, at de lige nu har en anden stor begivenhed, der fylder mere end bordplaner og festlokaler.

"Der er ro på lige nu. Nu har vi en flytning til sommer, og det er der fokus på, og så tager vi det senere," siger han til mediet.

Årsagen er, at Emil Nielsen til sommer skifter adresse og klub. Efter flere år i FC Barcelona skal han videre i karrieren og fortsætte som målmand i den ungarske storklub Veszprem, hvor parret også flytter sammen.

Og selvom bryllupsklokkerne ikke ringer lige foreløbig, er der ingen tvivl om, at kærligheden er stærk. Emil Nielsen har tidligere sat ord på, hvor meget hans forlovede betyder for ham, og han har flere gange fremhævet hende som en vigtig del af, at han præsterer så stabilt og stærkt på håndboldbanen.

Du kan læse mere om Emil Nielsens frieri HER.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce