Følg os her

Kendte

Hammerslag ekspert slår fast: Dette er en nødvendighed i de danske hjem

Udgivet

d.

Foto: Kristine Virén er "Hammerslag"-ekspert og boligekspert hos Videncentret Bolius. Hun fortæller i et interview med Boliga, hvorfor "hyggekroge" er vigtige i hjemmet. Foto: Bolius

De er ikke længere bare til for hyggens skyld, de er nu blevet nødvendige.

“Hyggekroge” er ikke længere bare hyggelige kroge – de er en nødvendighed for at finde ro i en travl hverdag.

Kristine Virén, formidlingschef hos Videncentret Bolius og “Hammerslag”-ekspert, understreger over for Boliga, hvor afgørende det er at skabe små, rolige hyggekroge og oaser i vores hjem, hvor vi kan trække os tilbage og lade op.

“Vores boliger er blevet meget større og mere åbne. Vi kan næsten ikke få nok af store stuer og køkken-alrum. Danskerne elsker åbne og lyse rum, hvilket skaber et dynamisk hjem, hvor børn, familie og venner er i centrum og skaber liv,” siger Kristine Virén til Boliga og uddyber:

“Boligen skal ses i en ekstrovert kontekst, men samtidig er det også et sted, hvor vi skal slappe af, koble fra og lade op. Derfor er det vigtigt at have hyggekroge, hvor man kan trække sig tilbage fra det dynamiske og ekstroverte miljø.”

Tryghed og ro i hyggekrogen
I sin forklaring understreger Kristine Virén, hvordan en hyggekrog kan være essentiel for vores mentale velvære:

“Grundlæggende skal vi mennesker føle os trygge i vores hjem. Vi har brug for noget, der støtter ryggen, vi skal kunne kigge fremad eller ud i rummet, vi skal sidde behageligt og være omgivet af godt og dæmpet lys. Dette er helt naturligt for os, når vi skal slappe af,” siger hun.

Social samvær og hyggekroge
Det moderne menneskets livsstil er tæt knyttet til boligindretning og have, hvor sociale aktiviteter spiller en stor rolle.

“Hvordan skal vi ses med vores venner i hjemmet? Hvor skal baren stå? Hvordan skal børnefødselsdagen afholdes? Hvor skal bordet stå, så alle kan snakke sammen? Dette er blot nogle eksempler på, hvordan vores liv og boligindretning styres af sociale og ekstroverte behov,” forklarer Kristine Virén.

Men hun påpeger også behovet for balance: “Mennesker har i lige så høj grad brug for ro. Hyggekrogen er symbolet på en pause fra det sociale, hvor vi kan være introverte og slappe af. Vi har brug for pauser gennem dagen, og derfor er hyggekroge ekstremt vigtige.”

Følelsesmæssig forbindelse til hjemmet
At være følelsesmæssigt forbundet med sit hjem er vigtigt for at opnå en følelse af ro og velvære. Kristine Virén sammenligner nutidens åbne hjem med tidligere tiders indretning:

“I gamle dage havde boliger et herreværelse eller et kontor, som var mandens hyggekrog, hvor han kunne få en pause fra det sociale og dynamiske liv. I dag har vi revet væggene ned og åbnet op. Nu er hyggekrogen for alle, med fokus på let og behagelig belysning, og gerne en god udsigt mod noget roligt, som giver en rar følelse. Dette dæmper omgivelsernes larm og uro. Hyggekrogen skal forbinde os med vores følelser og skabe ro,” understreger boligeksperten.

Råd til indretning af hyggekrogen
Kristine Virén afslutter med nogle konkrete råd til, hvordan man bedst indretter sin hyggekrog, så den kan give de nødvendige pauser i hverdagen:

  • En behagelig stol eller sofa – måske et arvestykke
  • Bløde tæpper
  • Behageligt lys
  • Udsigt mod noget, som giver ro

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce

Artikler

Silas Holst indstiller karrieren – Men først skal han lige…

Udgivet

d.

Foto: Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix

Det bliver den ultimative svanesang for ‘Vild med dans’-legenden.

Hele Danmarks dansetrold, Silas Holst, er klar til at træde op på scenen for sidste gang – og han gør det med et brag.

Når han i 2025 indtager hovedrollen som Scott Hastings i “Strictly Ballroom – The Musical”, markerer det samtidig afslutningen på hans dansekarriere. Et farvel, der har været længe undervejs.

Allerede tidligere på året meddelte Holst, at hans tid som professionel danser var ved at nå sin afslutning, men den sidste forestilling skulle være noget helt særligt.

På Instagram fortæller han, at netop “Strictly Ballroom” altid har været den rolle, han ville sige farvel med.

“For nogle år siden sagde jeg til One & Only Musicals, at når jeg en dag kom og bad om at spille Scott i ‘STRICTLY BALLROOM’, så betød det også, at det skulle være min sidste danseforestilling i min karriere. For jeg har altid vidst, at jeg ville slutte med præcis det her show!” skriver han.

LÆS OGSÅ  Snebolden ruller efter 'Den sorte svane': Her får det også konsekvenser

En storslået afsked

Den kommende musical får premiere den 20. februar 2025, som også falder på Silas Holsts 42-års fødselsdag. Så hvis publikum nogensinde har overvejet en god grund til at fejre, er det både et farvel og en fødselsdagsfest i ét.

Men Silas står ikke alene på scenen. Flere velkendte ansigter fra “Vild med dans” vil dele rampelyset med ham.

Karina Frimodt, som mange også husker fra det populære danseprogram, spiller Scotts tidligere dansepartner Vanessa. Også Camilla Dalsgaard og Eugen Miu, der medvirker i den nuværende sæson af “Vild med dans”, er en del af ensemblet.

Som om det ikke var nok, er stjernenavne som Niels Olsen, Tammi Øst og Niels Ellegaard også at finde på rollelisten, hvilket lover publikum en aften med både talent, humor og store følelser.

Så sæt kryds i kalenderen til februar, når Silas Holst svinger sine dansesko og laver tæppefald for sidste gang.

LÆS OGSÅ  Lene Beier åbner op: Sådan står det til
Forsæt med at læse

Artikler

Mor med i rørende gestus: Søren Pape Poulsen bliver hyldet på smuk manér

Udgivet

d.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Den 2. marts døde formanden for Det Konservative Folkeparti. Nu finder rørende hyldest snart sted – og du er velkommen.

Det bliver en aften fyldt med følelser og julemusik, når Viborg Teater danner rammen om en særlig mindekoncert for den afdøde formand for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen.

Det skriver BILLED-BLADET.

Det er nu snart et halvt år siden, at Pape uventet gik bort i en alder af blot 52 år, da han blev ramt af en hjerneblødning. En tragedie, der efterlod venner, kollegaer og familie i dyb sorg.

Nu bliver han mindet på smukkeste vis med en julekoncert, som finder sted tirsdag den 26. november. Og det er ikke en tilfældig anledning.

Julen stod nemlig Søren Pape Poulsen særligt nært, hvilket hans mor, Ruth Poulsen, også fremhæver som årsagen til, at hun glæder sig til koncerten.

LÆS OGSÅ  Hustruen tog fusen på Meyerheim: Nu glemmer han det aldrig

Salmer for Søren

Det er operasanger Jens-Christian Wandt, som står bag arrangementet, og han har sammensat en musikalsk aften, der vil fylde Viborg Teater med både stemning og minder.

Med på scenen vil også være Holmens Kirkes Kor – et kor, som Søren Pape havde en særlig forkærlighed for og lyttede til flere gange, blandt andet ved Folketingets åbning og ved Flagdagen.

Derudover vil publikum også kunne nyde lyden af Søren Torpegård Lund, som mange kender fra sin rolle som Daniel i ‘Matador’-musicalen. Søren Pape var begejstret tilskuer, da musicalen blev opført, og det er derfor en særlig gestus, at Lund medvirker i mindekoncerten.

LÆS OGSÅ  Dennis Knudsen dømt igen: Her er rettens afgørelse

Fællesskab og støtte i Papes ånd

Men mindekoncerten handler ikke kun om musik.

Overskuddet fra arrangementet går til projektet Søndagskaffe Viborg – et initiativ, der samler ensomme ældre til hyggelige søndage med kaffe og fællesskab i byen. Det er et projekt, Søren Pape Poulsen selv støttede, og derfor er det en passende måde at ære hans minde på.

Ruth Poulsen vil selv være til stede til koncerten, og måske også Søren Papes far, Svend Poulsen.

Sammen med et publikum fyldt med venner og beundrere af den afdøde politiker, vil de lade juletonerne strømme og mindes en mand, der både var elsket som politiker og som menneske.

Det bliver en aften med varme toner, minder og et ønske om at fortsætte Søren Pape Poulsens arbejde for fællesskab og støtte til dem, der har brug for det.

Ønsker du at deltage i den smukke hyldest, og samtidig bakke op om det gode formål, så kan du købe billetter til koncerten ved at klikke her.

Forsæt med at læse

Artikler

Geggo slår fast: Derfor passer Linse ikke mine børn

Udgivet

d.

Foto: Presse-fotos.dk

Linse får ikke børnebørnene at se så ofte, afslører Geggo.

Det er efterhånden ved at være mange år siden, at Linse Kessler og datteren Stephanie “Geggo” tonede frem på de danske skærme for første gang.

Sidenhen er det blevet til mange gode sæsoner, og der er vidst heller ikke nogen tvivl om, at ‘Familien fra Bryggen’ blev en seerfavorit hos mange danskere.

Det kom derfor også som en trist nyhed for danskerne, da det blev meldt ud, at ‘Familien fra Bryggen’ var fortid.

Derfor kom det også som en velkommen nyhed, da Geggo og Cengiz kunne afsløre, at de ville vende tilbage på skærmen med deres eget program ‘Langt fra Bryggen’.

LÆS OGSÅ  Snebolden ruller efter 'Den sorte svane': Her får det også konsekvenser

Når man nævner Linse og Geggo, så er de mange faste seere godt klar over, at de to tv-personligheder har haft et forhold fyldt med op- og nedture.

I de tidligere programmer er der ingen tvivl om, at Linse og Geggo er meget tætte.

På trods af dette er ‘Familien fra Bryggen’-stjernerne også havnet i medierne gentagne gange, da de har haft perioder, hvor kontakten har været minimal.

Der er derfor heller ingen tvivl om, at båndet mellem mor og datter har ændret sig markant over tid.

I det seneste afsnit af programmet “Langt fra Bryggen” reflekterer Geggo over det forandrede forhold, hun i dag har til sin mor.

Sådan skriver HER&NU.

“Jeg snakker ikke så meget med min mor længere. Vi taler sammen indimellem, men hun passer ikke mine børn”, fortæller Geggo i programmet.

Hertil påpeger hun, at det kun er hendes svigermor, der passer hendes børn Alba og Sia.

LÆS OGSÅ  Peter Myginds søn bar på en hemmelighed: Har haft stor betydning

En overvejet beslutning

Stephanie fortæller dog, at det ikke er fordi, at Linse ikke må passe dem – men at det er sådan, det nu er.

“Det er ikke, fordi min mor ikke må passe dem, men jeg har i mange år haft høje forventninger til hende, især når det kommer til mine børn.”

Stephanie uddyber, at disse forventninger ofte har ført til skuffelser, og at hun med tiden har lært at acceptere, at hendes mor er, som hun er.

Denne erkendelse har hjulpet hende til at finde ro i deres nuværende forhold, og hun understreger, at de har et almindeligt mor-datter-forhold.

Selvom forholdet til hendes mor ikke længere er så tæt, håber Stephanie på at skabe et stærkere bånd til sine egne børn, end det hun oplever med sin egen mor.

Forsæt med at læse

Artikler

Kort tid efter udskrivelse fra hospitalet: Trist nyt om Johnny Madsen

Udgivet

d.

Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix

Den 73-årige musiker blev for få uger siden udskrevet efter længere tids indlæggelse. Nu kommer søn med opdatering.

Johnny Madsen er en af de største skikkelser i dansk rockhistorie, og hans bidrag til musikken har gjort ham til en sand legende.

Derfor var det også fuldt fortjent, da den 73-årige musiker blev tildelt en hæderspris af Det Danske Rockakademi for sin livslange indsats.

Men da prisoverrækkelsen fandt sted i Amager Bio, manglede én vigtig person i salen – Johnny Madsen selv.

Mens en række af danske musikikoner som Johnny Reimar og Kenneth Bager blev fejret og hyldet, måtte Johnny Madsens søn, Rasmus Madsen, træde til på sin fars vegne for at modtage hæderen.

Årsagen var, at Johnny Madsen stadig kæmper med følgerne af en skade, som har holdt ham væk fra offentligheden.

Det skriver BILLED-BLADET.

LÆS OGSÅ  Lene Beier åbner op: Sådan står det til

Længere sygdomsforløb

Det kom frem i august, at Johnny Madsen blev indlagt med store smerter som følge af komplikationer efter et brækket kraveben tilbage i marts.

Den sygdomsperiode har gjort det umuligt for ham at deltage i arrangementet, selvom han blev udskrevet fra hospitalet i september.

Johnny Madsens musikalske karriere har gjort ham til et ikon i dansk rock, men de senere år har også set ham slå igennem som billedkunstner. Hans kunstværker har fundet vej til gallerier og private hjem, og hans liv på Fanø er blevet udødeliggjort i tv-programmet ‘Ja for Fanø,’ som nu er i gang med sin ottende sæson.

LÆS OGSÅ  'Badehotellet'-stjerne åbner op om sexlivet: "Jeg ved, hvad jeg vil have"
Forsæt med at læse

Artikler

Line Hoffmeyer åbner op om hård besked: Nægtede at tro det

Udgivet

d.

Foto: Ditte Valente/Ritzau Scanpix

I ny bog afslører Line, hvordan én besked ændrede alt.

Kærligheden kan være en fantastisk følelse, men den har også en bagside, der kan gøre ubeskriveligt ondt.

Vi hylder ofte de lykkelige stunder, hvor to mennesker mødes og finder hinanden, men sjældent taler vi om den smerte, der opstår, når kærligheden ikke længere er gensidig, og en relation går i opløsning.

I dag kender de fleste Line Hoffmeyer som Lasse Rimmers livspartner, men før hun mødte sit nuværende livs kærlighed, måtte hun gå igennem en hjerteskærende oplevelse.

LÆS OGSÅ  Peter Schmeichel og Laura von Lindholm i stor sorg

Det var nemlig en helt almindelig aften i byen, at Line Hoffmeyers daværende kæreste, Michael, valgte at slå op med hende – og det på en særdeles ubehagelig måde.

Den pludselige afslutning af forholdet var både uventet og brutalt.

Sådan skriver SE og HØR.

I sin nye bog, ‘Så længe dit hjerte slår’, beskriver hun detaljeret den kolde afsked og den smerte, der fulgte i kølvandet på det smertefulde brud.

Selvom Michael ikke havde de samme følelser for Line, var det alligevel en voldsom oplevelse, da han valgte at afslutte deres forhold offentligt under en bytur.

Hun skriver i bogen, hvordan Michael kiggede på hende over kanten af sit glas og uden varsel sagde: “Nej. Det er slut. Bare fat det, okay?”

LÆS OGSÅ  'Badehotellet'-stjerne åbner op om sexlivet: "Jeg ved, hvad jeg vil have"

Den nedslående besked efterlod hende mundlam og i chok.

Line forsøgte at protestere, men hendes kæreste var fast besluttet.

Han trak på skuldrene og kastede nonchalant en kommentar i vejret: “Desperate times call for desperate measures,” inden han vendte hende ryggen og forsvandt ud i natten.

I dag er Line Hoffmeyer et helt andet sted i sit liv. Efter at have gennemgået en hård tid både fysisk og følelsesmæssigt, mødte hun komikeren og tv-værten Lasse Rimmer.

Parret har været gennem flere brud og genforeninger, men trods de mange udfordringer er de fortsat sammen den dag i dag.

Forsæt med at læse

Artikler

Endnu en mand på Katherine Diez’ liste: Særligt forhold til ‘X Factor’-stjerne

Udgivet

d.

Foto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix

“Jeg er din,” lød det ifølge den skandaleramte skribent fra ‘X Factor’-kendissen.

Adam Price og Dan Jørgensen får nu fint selskab på knap så populær liste over navne, der i disse dage er kædet sammen med en særdeles kontroversiel figur i medieverdenen.

Katherine Diez, der tidligere i år befandt sig midt i sit livs største krise, har i sin nye bog “I egen barm” åbnet op om en uventet støtte fra en af Danmarks mest markante personligheder.

I bogen afslører Diez, hvordan hun fik hjælp fra jazzmusikeren og ‘X Factor’-dommeren Thomas Blachman, da hun var på sit laveste.

Det skriver HER&NU.

LÆS OGSÅ  Janni Rees nye kæreste afslører særlig fortid

Besked tikkede ind

Maj 2024 var en svær tid for Katherine Diez. Offentligheden havde hende under lup, og hun stod midt i en personlig krise, der truede med at knuse hende.

Det var på dette tidspunkt, at hun modtog en uventet besked fra Blachman. Den karismatiske dommer havde opfanget, at Diez var i problemer, og han rakte hånden ud – eller rettere sagt, han sendte en invitation til en søndagsdrink.

Men Diez takkede nej. Hun forklarede, at hun var for travl med sin bog, men sandheden var en anden: hun kæmpede med overforbrug af alkohol og kokain og vidste, at hun ikke kunne håndtere en drink den aften.

LÆS OGSÅ  Dennis Knudsen dømt igen: Her er rettens afgørelse

Støttende beskeder i stedet for drinks

I stedet for at lade sig slå ud af Diez’ afslag, sendte Blachman det, hun havde mest brug for: et hav af opmuntrende beskeder.

“Det bliver en fantastisk bog kære K. Jeg ved, du er fantastisk og forud for din tid,” skrev han til den skandaleramte debattør.

Blachman fortsatte med at opmuntre Diez med endnu en besked:

“Vær min ven, Katrine, jeg er din. Vi fixer offentligheden. Husk Picassos mest klog citat: Verden er din, rejs dig.”

Med “I egen barm” giver Katherine Diez ikke kun indsigt i sine egne op- og nedture, men afslører også, hvordan venskaber og uventede alliancer kan være med til at løfte os, når vi har mest brug for det.

Forsæt med at læse

Kendte

‘Vild med dans’-stjerne om kommende bryllup: Nu afslører han detaljerne

Udgivet

d.

I planlægningen af et bryllup er der mange brikker, der skal falde på palds. For kendisparret Thomas Evers Poulsen og Sæþór Kristínsson har det været en intens og spændende proces, siden de annoncerede deres forlovelse tidligere på året.

Men nu kan parret endelig løfte sløret for flere detaljer om deres kommende sommerbryllup, der skal stå i 2025.

Efter måneder med grundig planlægning og søgen efter den perfekte ramme for deres bryllup kan Thomas og Sæþór nu afsløre den præcise dato for kærlighedsfesten.

LÆS OGSÅ  Snebolden ruller efter 'Den sorte svane': Her får det også konsekvenser

I et fælles opslag på Instagram deler parret, at de vil sige ja til hinanden den 7. juni 2025.

“Vi har en dato og både lokaler til fest og vielse – så nu kan bryllupsplanlægningen for alvor gå i gang,” skriver de i opslaget, som også viser en video af Sæþór, der laver et monogram til deres særlige dag.

Monogrammet, der vil blive en del af brylluppets visuelle identitet, er endda allerede blevet gengivet på et lille tæppe, som skal pryde parrets soveværelse.

Mens datoen nu ligger fast, har parret også arbejdet intenst på at finde den helt rigtige lokation til den store fejring.

Ønsket har hele tiden været et mindre traditionelt bryllup, og det har vist sig at være en udfordring i sig selv, fortæller Sæþór.

“Der er ingen af os, der har lyst til at holde middagsselskab, hvor vi sidder til højbords i 5-6 timer med x antal retters menu, og hvor vi ikke kan bevæge os rundt og snakke med vores gæster, før middagen er færdig,” forklarer han til HER&NU.

De fleste steder kræver en traditionel middag i forbindelse med leje af lokalerne, men parret har nu fundet en løsning, der passer til deres vision om en mere afslappet fejring.

Der er ingen tvivl om, at det kommende bryllup bliver en særlig dag for både parret og deres mange gæster, og med planlægningen godt på vej er der nu endnu mere at glæde sig til, når Thomas og Sæþór giver hinanden deres ja i sommeren 2025.

Du kan se opslaget her:

LÆS OGSÅ  Line Hoffmeyer åbner op om hård besked: Nægtede at tro det
Forsæt med at læse

Kendte

Sebastian Bull kaster lort på Sidse Babett Knudsen: “Det var superappetitligt”

Udgivet

d.

Sidse Babett Knudsen

Den danske film ‘Vogter’, der er instrueret af Gustav Möller, havde premiere den 12. september 2024. Filmen er blevet godt modtaget af både publikum og kritikere for sin intense handling.

Med stærke præstationer fra store skuespillere som Sidse Babett Knudsen, Sebastian Bull og Dar Salim bliver der leveret fortællinger, der rammer både dybt og bredt. 

Derfor kan man som seer sidde med den fornemmelse, at alt er gået glat foran kameraet, da filmen blev filmet.  Men virkeligheden bag kameraet byder ofte på helt andre historier. 

Under optagelserne til “Vogter”, blev særligt én scene en grænseoverskridende udfordring for de involverede parter.

Der er særligt én scene, som har fået ekstra opmærksomhed blandt publikum, og skuespillerne kan da også bekræfte, at det på flere måder var en udfordrende scene at skyde. 

I filmen bliver Sidse Babett Knudsens karakter ramt af en chokerende og ydmygende oplevelse, da Sebastian Bulls karakter kaster afføring lige i ansigtet på hende. 

LÆS OGSÅ  Vild transformation: Sådan har du aldrig set Halle Berry før

Grænseoverskridende optagelse

I virkeligheden blev der naturligvis ikke brugt ægte afføring. 

I stedet havde filmens rekvisitafdeling gjort deres yderste for at skabe et realistisk, men knap så klamt alternativ.

“Afføringen” bestod nemlig af en blanding af havregryn og andre spiselige ingredienser.

Det fortæller Sidse Babett Knudsen selv i en video fra Nordisk Film, hvor hun reflekterer over oplevelsen.

Skuespilleren understreger, at selvom det var en skuespillers pligt at få scenen til at se så troværdig ud som muligt, var det stadig en grænseoverskridende oplevelse, som satte hendes professionalisme på prøve.

“Det, der er ret vildt, det er, at det var jo superappetitligt – man kunne have spist det – men man hopper ligesom på den, synes jeg, når man spiller scenen. Jeg syntes, det var så ulækkert at få det i hovedet, og jeg føler, at det var, som om jeg nærmest kunne lugte det,” forklarer hun.

For Sebastian Bull var scenen mindst lige så udfordrende, men af en anden årsag. 

At skulle kaste “sin egen” afføring på en kollega – og en af Danmarks mest anerkendte skuespillere – var en særligt ydmygende oplevelse.

Du kan se udklippet af interviewet her

Forsæt med at læse

Kendte

Læge erklærer sig skyldig i forbindelse med Matthew Perrys overdosis-død

Udgivet

d.

Matthew Perry - david swimmer

Den 54-årige skuespiller blev fundet død den 28. oktober i sit hjem i Pacific Palisades-området i Los Angeles, og siden da har hyldestbeskederne strømmet ind.

Det uventede dødsfald har sat gang en stor efterforskning, og nu har efterforskningen kastet nyt lys over de omstændigheder, der førte til skuespillerens tragiske bortgang.

Tre personer tiltalt

Oplysninger fra New York Times beretter, at flere personer, herunder Matthew Perrys personlige assistent og to læger, er blevet tiltalt for at have skaffet det ketamin, som bidrog til hans død.

Anklagerne blev fremlagt ved en føderal domstol i Californien, og de hævder, at assistenten og en bekendt samarbejdede med de to læger og en pusher om at fremskaffe ketamin til en værdi af tusindvis af dollars.

Men det stopper ikke her.

Lægen Mark Chavez er tiltalt for at have medvirket til skuespillerens død, og erkendte i retten sin ulovlige håndtering af stoffet ketamin.

Ved en domstol i Los Angeles indrømmede lægen Mark Chavez, at han havde solgt det bedøvende stof til en kollega, Salvador Plasencia, som derefter gav det videre til Matthew Perry og skuespillerens assistent.

Det skriver Ekstra Bladet.

Den 54-årige skuespiller druknede i oktober sidste år i sit eget badekar, og en efterforskning kunne senere afsløre, at Matthew Perry havde mistet bevidstheden på grund af ketaminforgiftning blandt andre faktorer.

LÆS OGSÅ  Janni Rees nye kæreste afslører særlig fortid

Fængselsstraf

Mark Chavez står over for en potentiel fængselsstraf på op til 10 år for sin rolle i den tragiske hændelse, men allerede i august indgik han en aftale med anklagemyndigheden.

Aftalen indebærer, at han vil samarbejde om opklaringen af sagen mod til gengæld at modtage en mildere straf.

Fem personer er i øjeblikket tiltalt i sagen, herunder Matthew Perrys personlige assistent, Kenneth Iwamasa, som har indrømmet at have givet ham en ketaminindsprøjtning kort før hans død.

Efterforskningen har desuden afdækket forsøg fra flere af de anklagede på at skjule eller fjerne beviser, hvilket har kompliceret sagens forløb yderligere.

Salvador Plasencia, der købte ketaminen af Mark Chavez, nægter sig skyldig i anklagerne og forventes at møde i retten til foråret.

LÆS OGSÅ  Lene Beier åbner op: Sådan står det til
Forsæt med at læse

Kendte

Josefine Høgh forbløffer med følelsesladet overraskelse for åben skærm

Udgivet

d.

DR har lanceret et nyt koncept, hvor man dykker helt ned i stjernernes familiehistorie.

Onsdag aften havde det nye program ‘Fortidens hemmeligheder‘ premiere.

I det nye koncept fra, som man kan se på DR, får kendte danskere mulighed for at dykke ned i deres slægtshistorie med hjælp fra Rigsarkivet. Den første mand til at tage turen var den populære komiker, skuespiller, manuskriptforfatter, tv- og radiovært og instruktør Casper Christensen.

Casper blev i programmet kastet ud på en rejse ind i historien om sin egen familie. Og her ventede der mange nye opdagelser – heriblandt en interessant tipoldefar, der havde ført et noget anderledes liv end den moderne tv-stjerne.

LÆS OGSÅ  Janni Rees nye kæreste afslører særlig fortid

Fra riflen Australien til kameraet i København

Casper blev i udsendelsen præsenteret for sin tipoldefar Alfred, som havde været på en noget omtumlet rejse.

Efter nogle hårde år i Australien og en fyring fra militæret, endte Alfred som fotograf i København.

Det, der gjorde historien endnu mere fascinerende, var, at Alfred stort set kun fotograferede soldater – noget, som Casper aldrig havde hørt om før.

Men programmet stoppede ikke dér. Casper fik også muligheden for at prøve sig selv af som fotograf med et kamera, der mindede om det, hans tipoldefar brugte.

LÆS OGSÅ  Peter Myginds søn bar på en hemmelighed: Har haft stor betydning

Ind træder datteren

Som prikken over i’et havde programmet en særlig overraskelse til Casper.

Josefine Høgh, der er vært i programmet, fortalte Casper, at hun havde sørget for en model til fotosessionen. Og det var ikke hvem som helst – det var hans 26-årige datter, Cajsa.

Casper reagerede straks med overraskelse og glæde:

“Det er jo Cajsa, min datter. Hej skat. Du skal være model, hvor spændende.”

Og dermed blev det hele lidt mere personligt for Casper, som nu fik lov til at fotografere sin egen datter, præcis som hans tipoldefar havde gjort det med soldaterne for mange år siden.

‘Fortidens hemmeligheder’ kan ses på DR og DRTV.

LÆS OGSÅ  Vild transformation: Sådan har du aldrig set Halle Berry før
Forsæt med at læse

Trending