Følg os her

Kendte

Janni Ree giver ikke op: Kan ende med at koste hende dyrt

Udgivet

d.

Janni Og Karsten
Foto: Presse-fotos.dk

Janni Ree nægter at give op.

For Janni Ree er den juridiske kamp mod eksmanden Karsten Ree ikke blot et spørgsmål om økonomi – det handler om hendes ret til at fortælle sin egen historie. Med sagen nu på vej til Landsretten kan regningen dog ende med at blive langt større.

LÆS OGSÅ  Karsten Ree bekræfter ny kæreste: Nu reagerer Janni

Det hele begyndte, da Retten i Hillerød valgte at nedlægge et delvist forbud mod Janni Rees bog Evig Diva. Samtidig blev hun og forlaget Buster Nordic dømt til at betale 25.750 kroner i sagsomkostninger til Karsten Ree. Men sagen slutter ikke her. Kendelsen er blevet kæret, og nu venter begge parter spændt på, hvad Landsretten vil afgøre.

Hvis dommerne vælger at give Karsten Ree medhold igen, kan beløbet for sagsomkostningerne stige markant. Men for Janni er penge ikke det afgørende.

Handler om retfærdighed

”Hvis man føler, man er uretfærdigt behandlet, så tænker man ikke på pengene. Det her handler om retfærdighed og om jeg skal have mundkurv på resten af livet. Forbuddet er det mindste af det. Det handler om mit liv og min ytringsfrihed og retten til min egen historie. Derfor går jeg hele vejen. Det kan ikke gøres op i penge,” siger hun til Ekstra Bladet.

Hos Buster Nordic holder man kortene tæt til kroppen, når det gælder spørgsmålet om, hvem der i sidste ende skal betale, hvis sagen tabes i Landsretten. Kommunikationschef April Sandbäck understreger dog, at forlaget står bag deres forfatter.

”Jeg tror, vi finder ud af det, når vi kommer dertil. Janni betaler sin advokat, og vi betaler vores. Og så finder vi en løsning på sagsomkostningerne til Karsten, hvis kendelsen i Landsretten ender med at gå os imod. Én ting er sikkert, og det er, at vi står sammen, uanset hvad der sker,” siger hun.

Janni har tidligere fortalt, at hun har intet mindre end syv bøger på vej i alt.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce