Kendte
Jeppe med privat afsløring: Får det sprøjtet ind hver måned

Nu kommer Jeppe med en privat afsløring.
Der er mange måder at finde tilbage til livsglæden på – for Jeppe Stokholm kom det i form af en sprøjte. Én gang om måneden besøger han sin læge i Schweiz for at få en dosis testosteron, og det har ifølge ham selv gjort underværker både for humøret, energien og - ikke mindst - det intime forhold til kæresten Janni Ree.
I podcasten ”112 for parforhold” på Podimo fortæller Jeppe, at han begyndte på behandlingen efter sin skilsmisse. Han havde en følelse af tristhed og mangel på energi, og det fik ham til at opsøge sin læge. Her fik han at vide, at mænd også kan opleve hormonelle forandringer, når de bliver ældre – ligesom kvinder går i overgangsalderen.
”Man taler om, at mænd bliver meget sure og gnavne osv., jo ældre de bliver, og det er simpelthen, fordi de mangler det der testosteron,” fortæller Jeppe Stokholm og tilføjer, at det for alvor har ændret hans hverdag. Han oplever nu en større glæde, føler sig yngre og har fået et helt nyt overskud.
Flytter sammen til efteråret
Da nedsat testosteron også kan påvirke sexlysten, har Janni også glæde af de månedlige tilskud, som Jeppe får hos lægen. Det bekræfter hun i podcasten.
Janni og Jeppe mødte hinanden i juni sidste år, da Janni havde brug for juridisk rådgivning. Det gik dog hurtigt fra rådgivning til romance og nu har de dannet par i et år. Før Jeppe dannede Janni par med Karsten Ree, som hun blev skilt fra i sommeren sidste år.
Parret har længe pendlet mellem Danmark og Schweiz, da Jeppe har boet der - men det er nu snart slut. Jeppe rykker nemlig teltpælene op og flytter ind hos Janni, der for nylig rykkede ind i en lejlighed i hjertet af København. Det kan du læse meget mere om HER.