Kendte
Jesper Vollmer: Derfor er Keld og Hilda en stor inspiration

Nu deler Jesper Vollmer rørende ord om sin svigerfamilie.
Når man siger det store ja til sin eneste ene, så siger man ofte også et stort ja til den familie som følger med - nemlig svigerfamilien.
Det gjorde sig også gældende, da Jesper Vollmer sagde ja til Annette Heick den 4. februar 2001.
Den svigerfamilie Jesper Vollmer fik med i købet er særdeles kendt af danskerne, det er nemlig ingen ringere end Keld og Hilda Heick.
Siden brylluppet for efterhånden mange år siden har Jesper og Annette også fået to sønner. Hele familien har et stærkt bånd og til Newsner sætter han nogle ord på netop det.
"De viser os, hvordan man kan være sammen hele livet. At man godt kan støtte sig til hinandens fejl og mangler og stadig stå sammen. Det er virkelig inspirerende," fortæller Jesper Vollmer.
Sådan har Keld og Hilda aldrig tænkt
"Der vil altid være udfordringer i et forhold, men de har aldrig tænkt: ”Det her er for hårdt, jeg smutter. De står sammen, også selvom mange af deres jævnaldrende venner er gået fra hinanden," tilføjer han.
Livet har heller ikke altid udelukkende været nemt for Anette og Jesper. For ti år siden ændrede livet sig nemlig drastisk for familien, da de var på en ferie i Thailand.
Annette Heick, Jesper Vollmer og deres sønner hyggede sig på stranden, da Jesper Vollmer kom rigtig galt afsted.
Da han kastede sig ud i bølgerne for at bade, blev han slynget rundt af en kraftig bølge og slog hovedet mod sandbunden.
Her brækkede Jesper Vollmer nakken, hvilket ændrede alt. I et øjeblik troede han, at han skulle dø. Sådan gik det heldigvis ikke, men der ventede en hård tid for familien.
Det tog lang tid, før Jesper Vollmer kom på fode igen og det tog hårdt på hele familien. I dag er han 'helet'. Sådan beskrev Annette Heick det i en video på 10 års dagen for ulykken.