Kendte
Lykke hos Mikkel og Mariann: Glæden er stor

Der er stor glæde hos Mikkel og Mariann.
For halvanden uge siden delte Emil Midé Erichsen en overraskende nyhed på Instagram.
Her lagde han et billede op af en lillebitte babyfod ledsaget af teksten "Made in Caribbean". Opslaget med annonceringen af familiens nyeste medlem kom som en overraskelse, da Emil og Louise ikke har delt graviditeten.
Det er dreng nummer tre i flokken hos Emil og Louise, der i forvejen er forældre til Hugo på seks år og Rumle på 3 år.
For Mikkel og Mariann er det barnebarn nummer fem, for Theis og Ida er forældre til to, sønnen Nis og datteren Rita.
Kæmpestort selvom det er femte gang
Men som de fleste forældre og bedsteforældre kan genkende, så bliver det ikke mindre stort, bare fordi det er femte gang.
Emil fortæller til BILLED-BLADET at Mikkel og Mariann er helt oppe og køre over det nyankomne familiemedlem.
"De synes bare, det er skønt med alle de små mennesker i deres liv og har været så søde at lave bål med de store og grille skumfiduser over åben ild," fortæller Emil til mediet.
Familieforøgelsen er dog ikke det eneste store der er sket i Midé-Erichsen familien for nylig. Forleden kunne Alfred Midé Erichsen - Emils yngste lillebror - afsløre at han og hans kæreste Madeleine er blevet forlovet.
Derudover har familien afsløret, at de er ved at optage anden sæson af Vores jord - Kurs mod nye eventyr.
Her bliver det endnu en gang Mikkel, Mariann, Alfred og Madeleine vi følger, når de rejser rundt i Oceanien, hvor de blandt andet kommer til Australien og New Zealand.