Følg os her

Kendte

Melvin Kakooza i spidsen for vildt gameshow i Elgiganten: Dyster om præmie på 500.000

Det historiske show bliver med Melvin Kakooza i spidsen.

Udgivet

d.

Foto: PR

Elgiganten fylder 30 år, og det skal fejres på den store måde. Kæden lancerer sin hidtil største kampagne nogensinde. Et landsdækkende gameshow udviklet i samarbejde med Melvin Kakooza, hvor hele Danmark inviteres med til festen.

Hen over juni og juli afholder Elgiganten castingevents i 25 varehuse landet over. Melvin Kakooza deltager som vært i udvalgte varehuse, mens andre varehuse får besøg af profiler som Johnni Gade og Jaxstyle. Her bliver kunderne hovedpersonerne i kreative og underholdende konkurrencer, og målet er at finde de 100 deltagere, der går videre til den store finale.

Det oplyser Elgiganten i en pressemeddelelse.

Finalen finder sted i slutningen af august i Elgiganten Næstved og bliver et spektakulært 30 timers gameshow, hvor deltagerne konkurrerer mod hinanden i en række overraskende udfordringer – én efter én, elimineres deltagerne, indtil den ultimative vinder står tilbage som vinder af hovedpræmien, der er en tech- og hvidevare-makeover til en samlet præmieværdi på op til 500.000 kr.

LÆS OGSÅ  Efter bekymringer for kræft: Melvin Kakooza deler glædelig nyhed

Gameshowet er fyldt med underholdning, gæster og overraskelser, men vigtigst af alt er det skabt til og med kunderne, der har været med til at gøre Elgiganten til det, det er i dag.

Kræver en særlig fejring

”30 år er stort – og det kræver en fejring, der matcher. Det her er den største kampagneinvestering, vi nogensinde har lavet, fordi vi vil skabe noget, der virkelig betyder noget for vores kunder," siger Peder Stedal, administrerende direktør i Elgiganten.

"Vi vil ikke bare markere jubilæet og pynte med flag og balloner. Vi vil opleve det sammen med danskerne. Det er en tak til alle kunder, der har spillet en vigtig rolle i Elgigantens succes gennem tiden," fortsætter han og tilføjer, at der naturligvis også vil være skarpe fødselsdagstilbud til danskerne senere på året.

Melvin Kakooza har været tæt involveret i udviklingen af jubilæumsformatet og glæder sig til at tage festen med rundt i hele landet.

"Det her projekt er noget helt særligt. Vi har forsøgt at skabe en konkurrence, der samler mennesker på tværs af landet og giver plads til fællesskab, grin og gode oplevelser. Det handler om at møde danskerne dér, hvor de er, og vise, at alle kan være med. Jeg glæder mig til at opleve de mange forskellige mennesker, historier og øjeblikke, som opstår undervejs, og til at se, hvem der står tilbage til sidst,” siger Melvin Kakooza.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce