Kendte
Mens Jussi Adler-Olsen kæmper mod kræften: Nu deler han nyt
Han er Danmarks bedst kendte krimiforfatter, og nu også en mand, der åbenlyst kæmper mod en sygdom, som han ved, han ikke kan vinde over. Jussi Adler-Olsen har knoglemarvskræft og er uhelbredeligt syg – men selv om fremtiden er uvis, er kalenderen stadig fyldt med planer.
I sit hjem, hvor han bor sammen med hustruen, er der nu installeret både elevator og udendørs lift, så den 74-årige forfatter lettere kan komme rundt i hverdagen. Og trods sygdommen holder han sig i gang.
'Han afslører i et interview med HER & NU, at han arbejder på en helt ny børneserie inspireret af det populære Afdeling Q-univers:
“Det er til børn, som kan noget, og som er i familie med dem, der kan endnu mere. Det bliver så sjovt, tror jeg, hvis jeg kan. Det er meget svært, og jeg laver det ikke alene, men det er jo mig, der skal afstikke, hvordan vi kommer i gang,” fortæller han.
Aktuel på Netflix
Hans succesrige Afdeling Q-bøger er allerede blevet filmatiseret og senest forvandlet til en Netflix-serie. Streamingtjenesten har netop givet grønt lys til endnu en sæson. Samtidig er Adler-Olsen i fuld gang med at skrive en ny thriller med titlen Den illustrerede kineser.
Jussi Adler-Olsen fik diagnosen i januar 2024, og siden da har han vist, at han ikke er typen, der giver op. Tværtimod bliver både fans og familie ved med at opleve en mand, der stadig vil skrive, skabe og leve – så længe kræfterne rækker.
Jussi har tidligere fortalt om, hvordan han har planlagt sin egen død. Det kan du læse mere om HER.