Midt i den store sorg: Dette blev Anne Hjernøes uventede redning

Da Anne Hjernøe i efteråret 2024 mistede sin ægtefælle til en hurtigt fremadskridende kræftsygdom, efterlod det en enorm stilhed i hjemmet. Gennem farver og penselstrøg fandt hun dog en uventet måde at håndtere tomrummet på.

Gennem den seneste tid har offentligheden fået et ærligt og sårbart indblik i den svære proces, det er at miste en livsledsager. Sammen med sin datter, Camille, har Anne Hjernøe sat fokus på at finde vejen tilbage til hverdagen i DR-udsendelsen Anne og sorgen. Derudover har hun bearbejdet den tunge tid gennem skriveriet og udgivet bogen Hvis jeg kan gøre noget.

Selvom ægteparret i mange år levede et liv, hvor de hver især havde mange jern i ilden og ofte travlt på egne fronter, var overgangen til at være alene i huset en markant omvæltning. Hjemmet føltes med ét helt anderledes efter ægtemanden Folmers død i oktober 2024, og det krævede en aktiv mental indsats for hende at lære at trives i de nye, uvante og stille rammer.

Inspirationen til at finde mental ro opstod fra en uventet kant. Under et kig på datteren Camilles akvarelværker, mærkede hun pludselig en trang til selv at gribe penslen.

Det ændrede alt

Denne nyfundne interesse fungerer nu som et mentalt helle. Når hun fordyber sig i maleriet, træder den overvældende sorg for en stund i baggrunden, det fortæller hun ifølge Alt.dk om i et interview med Hendes Verden.

Førhen lå det fjernt for Anne Hjernøe at kaste sig over tidsfordriv uden et konkret formål. Men tabet af Folmer ændrede hendes perspektiv på det at skabe noget, der ikke nødvendigvis skal munde ud i et produktivt resultat.

"Jeg har aldrig været ret god til at dyrke noget, der ikke skulle udkomme eller have et målbart resultat. ”Til at gøre noget unyttigt”, som dronning Margrethe engang opfordrede os til i en nytårstale. Men jeg forstod værdien i det efter Folmers død. Og i dag går jeg troligt til akvarel hver mandag og sidder og maler i flere timer", fortæller Anne Hjernøe.