Morten Løkkegaard efter lillebrorens selvmord: ”Få taget de svære samtaler”

Da Morten Løkkegaards lillebror begik selvmord, blev samtalen om sygdommen og døden lukket ned i familien. Nu fortæller han i en ny podcast ’Sorgen er da noget, vi taler om’ om tabet – og understreger, hvor vigtigt det er, at vi tør tale om det.

Som 22-årig kommer Morten Løkkegaard en februardag hjem på weekend hos sine forældre. Han får den uvirkelige besked, at hans bror er død.  

”Jeg kommer fra et hjem, hvor det at udstille den slags følelser bestemt ikke er sagen – og aldrig har været det. Men da jeg så mine forældre fuldstændig knuste, gik alvoren for alvor op for mig,” fortæller han i en pressemeddelelse.

Forældrene fraråder ham at tage ud og se sin bror, men Morten mærker, at han har brug for det – og tager afsted uden deres viden.  

”Jeg kunne mærke, at jeg var nødt til at se ham – ellers ville jeg have fortrudt det,” fortæller Morten. 

Det var helt uforståeligt for Morten, at hans lillebror var død. At se sin afdøde bror betød, at det blev virkeligt. At se døden i øjnene på den måde var en fuldstændig afgørende beslutning for ham, kan han se på bagkant. Det hjalp ham til at erkende og acceptere hans brors død.  

Tavshed, skyld og ubesvarede spørgsmål 

Selvmordet kom ikke helt ud af det blå. Mortens lillebror havde nogle måneder inden forsøgt at begå selvmord. Morten husker den sidste tid som kaotisk, præget af afmagt og frustration over lægernes manglende viden. Og det efterlader ham med en del spørgsmål den dag i dag.  

”Hvorfor endte det, der hvor det endte? Og hvorfor havde han det, som han havde det? Det er spørgsmål, der stadig fylder for mig,” fortæller Morten. 

Han beskriver, hvordan skyldfølelsen længe har plaget ham – de uafladelige ”hvad nu hvis”-spørgsmål. I familien snakkede de ikke om lillebrorens selvmord. Den tavshed betød, at sorgen aldrig blev talt igennem og bearbejdet. 

”Jeg er blevet et produkt af den manglende samtale,” siger Morten, og fortæller, hvordan det har lagt en skal omkring ham. En skal, der gjorde ham i stand til at komme igennem brorens død – men som samtidig lukkede ned for de blødere følelser. På godt og ondt. 

Det er ikke kun hårdheden, der er kommet af hans brors død. ”Der er et før og efter hans død. På den måde at det på den mest dramatiske vis gik op for mig, at du har et liv. Og der er ingen grund til at spilde tiden.” 

Ambassadørskab for Det Nationale Sorgcenter 

Hvis Morten Løkkegaard i dag kunne give sit yngre jeg et råd, ville det være klart: ”Lad nu vær’ at tage det hele på dig. Søg hjælp – og få nu taget de der svære samtaler.” For han ved, at netop de samtaler kunne have løsnet op for sorgen og ændret måden han lever med sorgen på. 

Da Morten sagde ja til at blive ambassadør for Det Nationale Sorgcenter, var det med stor opbakning fra sin kone og børn. For dem er ambassadørskabet også et skridt mod, at deres far og mand tør sætte ord på følelserne og åbne op om den sorg, der længe havde været lukket inde bag en hård skal. 

Som ambassadør vil Morten være med til at bryde den tavshed, der prægede hans egen familie, og vise, at selv dem, der ikke er vant til at tale om følelser, kan finde styrke i at gøre det. Hans håb er, at andre kan spejle sig i hans historie – og få mod til at tage de svære samtaler, mens de stadig er mulige. 

Du kan lytte til hele Mortens historie, der hvor du lytter til podcast fra tirsdag d. 16. september fra kl. 06:00.