Kendte
Peter Ingemann med vigtigt opråb: Brug det ikke!

Nu lyder der en særlig bøn fra ‘Størst’-værten.
Peter Ingemann er en af Danmarks mest populære tv-værter. Han har stået i spidsen for en lang række programmer – og har netop afsløret, at der er mange flere på vej. Blandt andet venter der danskerne syv nye programmer af tv-succesen ‘Størst’ på TV 2.
Når man er et kendt ansigt, så er man også ofte i medierne, og med artikler i medierne følger der selvfølgelig billeder.
Men nu er der altså opstået et problem, som har fået den populære tv-vært til at komme med et opråb.
Der er nemlig ét billede, som helst ikke skal bruges, og det er der en rigtig god grund til.
I et opslag på Instagram henvender Peter Ingemann sig et de online medier.
“Jeg takker – og det mener jeg virkelig – for interessen i mine programmer og person. Det er ikke nogen selvfølge, at nogen medier gider skrive om det, så tusind tak,” lyder det indledningsvist, hvorefter han fortsætter:
“Men please!!!
Brug ikke dette billede af mig. Det er et falsk skabt computerbillede – og det risikerer at komme til at virke ægte når medierne bruger det….. for hvis man så ser det et andet sted, ex på en hjemmeside – der vil sælge noget – så tror man måske at produktet er fint. Og – Det er det ikke!,” lyder budskabet fra Peter Ingemann.
Misbrugt til svindel
Den folkekære tv-vært fortæller også, at han tidligere i år blev misbrugt i forbindelse med svindel. Her blev hans billede brugt til at lokke folk til at købe dyre slankepiller, hvor billedet fra opslaget som du kan se længere nede, var blevet brugt.
“Jeg er ikke sart og jeg synes faktisk at det havde været meget morsomt, hvis ikke det var så alvorligt. Jeg har nemlig siden svindlen fået kendskab til flere personer som har mistet flere tusinde kroner til svindelfirmaet,” lyder det fra Peter Ingemann som understreger alvoren, og som også understreger, at svindlen intet har med det omtalte medie eller andre medier at gøre.
“Jeg vil bare opfordre til, at ingen online eller fysiske medier bruger billedet – og derved måske uforvarende kommer til validere det,” lyder det.
Du kan se hele opslaget herunder: