Følg os her

Kendte

Peter Mygind gæster stor fødselsdagsfest i København

Udgivet

d.

Peter Mygind
Foto: Fred Duval/ Shutterstock.com

DAC fejrer 40 års fødselsdag med gratis adgang, korsang, omvisninger, kage og AfterDAC talk med Peter Mygind!

Torsdag den 26. marts 2026 fejrer Dansk Arkitektur Center (DAC) sin 40 års fødselsdag og inviterer alle til en dag fyldt med aktiviteter, oplevelser og festlig stemning i hjertet af BLOX på Københavns havnefront.

Det oplyser Dansk Arkitektur Center i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  Blev ikke vist i 'Den sorte svane': Nu er det ikke længere hemmeligt

Dagen byder på gratis entré, fødselsdagskage og korsang, personlige omvisninger med insiderviden fra DACs medarbejdere, kreativt familieværksted, gratis drinks i caféen og en særlig AfterDAC-talk, hvor Ane Cortzen taler med Peter Mygind og arkitekt Ebbe Lavsen om fællesskaber og kærligheden til de bygninger, vi allerede har. Om eftermiddagen får DAC besøg af ballonkongen, der folder balloner og har brug for hjælp til at bygge Rundetårn i balloner! 

I forbindelse med fejringen kan gæsterne opleve den aktuelle udstilling Age of Nature, der undersøger, hvordan arkitektur kan styrke forholdet mellem mennesker og natur i en tid med klima- og biodiversitetskrise, dykke ned i historien om det markante kulturhus i What the BLOX og gå på opdagelse i So Danish! – det permanente arkitekturgalleri, hvor man møder danske design- og arkitekturikoner som Arne Jacobsen, Jørn Utzon, Verner Panton og Nanna Ditzel.

Højdepunkter i programmet

Kl. 10.30: Fødselsdagskage (200 stk) og korsang 

Kl. 11.30, 12.30, 13.30, 14.30, 15.30, 16.30, 17.30: Mød DACs ansatte på personlige omvisninger i DAC 

Kl. 11.00-19.00: Familieværksted: Design dit eget flag 

Kl. 15.00: Uddeling af Wally & Whizz vingummi 

Kl. 16.00-19.00: Ballonkongen bygger Rundetårn 

Kl. 19.00-20.30: AfterDAC - talk med Peter Mygind og Ebbe Lavsen. Læs mere her 

Hele dagen: Få en gratis drink fra Nohrlund, når du bestiller mad i DAC Café 

Praktisk information
Dansk Arkitektur Center, BLOX, Bryghuspladsen 10, København
Torsdag 26. marts 2026, kl. 10.00–21.00
Entré: Gratis på dagen (inkl. adgang til udstillinger). 

Mere information om dagen her

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce