Rasmus Lauges datter blev født i uge 24: Nu deler familien den rørende historie

Da lille Anna kom til verden i uge 24, blev hverdagen med tre børn langt fra, som familien havde drømt om. I stedet blev det en kamp for liv og overlevelse.

Det har været en lang og følelsesladet rejse for håndboldstjernen Rasmus Lauge og hans hustru, Sabrina Jepsen.

Men nu – efter næsten fem og en halv måned i konstant alarmberedskab – kunne parret for nyligt endelig dele glædeligt nyt.

Deres datter Anna skal endelig med hjem.

Født alt for tidligt

I februar kom Anna til verden alt for tidligt, kun i uge 24 af graviditeten. Fødslen var både dramatisk og uventet, og fra første sekund kæmpede det lille nyfødte liv for at overleve.

“Det skete meget uventet og dramatisk og alt alt for tidligt,” skrev parret i et tidligere opslag på Instagram.

Se opslaget nedenfor:

(Artiklen forsætter)

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Sabrina Jepsen (@sabrina_jepsen)

156 dage

Siden da har hverdagen været vendt op og ned. Sabrina og Rasmus har tilbragt 156 dage på hospital – først 111 dage på Aarhus Universitetshospital og derefter 45 dage i Viborg – omgivet af kuvøser, overvågningsudstyr og et konstant håb om bedring.

I et rørende opslag beskriver Sabrina, hvordan tiden på neonatalafdelingen har været fyldt med søvnløse nætter, frygt og afmagt. “Vi sov med tøjet på og med telefonen i hånden på forældreværelserne, klar til at løbe hvert et øjeblik de kunne ringe,” skriver hun.

Men midt i mørket holdt familien fast i kærligheden og håbet. Små fremskridt blev fejret som mirakler, og personalets støtte betød alt.

En milepæl

Fredag den 25. juli 2025 blev en mærkedag for familien: “I dag skal vi hjem,” skrev Sabrina i en story og satte dermed punktum for et langt kapitel – og begyndelsen på et nyt.

Der er dog stadig meget at bearbejde. For begyndelsen på deres liv som forældre til tre har langt fra været nem og lige til. Det har – som Sabrina selv beskriver det – været en tid i undtagelsestilstand, hvor hvert øjeblik handlede om overlevelse frem for at glæde sig over familieudvidelsen.

Dagene på neonatalafdelingen var præget af konstant alarmberedskab og følelsesmæssig udmattelse. Familien blev kastet ind i en hverdag med kuvøser, maskiner og steril rutine, hvor selv den mindste fremgang blev betragtet som et mirakel. De kunne ikke holde deres lille datter tæt som normalt – kun sidde ved siden af og holde hendes mikroskopiske hånd gennem plastvæggen, mens de håbede på endnu et hjerteslag. Det var angst, afmagt og panik – men også kærlighed. Kærlighed, der blev det bærende i en tid, hvor alt andet stod stille.

Se opslaget nedenfor:

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Sabrina Jepsen (@sabrina_jepsen)