Kendte
Rasmus Tantholdt slår fast: "Vi er ikke i nærheden af våbenhvile"

Selvom der bag lukkede døre bliver talt om diplomati, våbenhvile og mulige fredsaftaler, er realiteten på slagmarken en ganske anden.
Der har været politiske møder, hvor man har diskuteret fremtidige sikkerhedsgarantier og løsninger, hvis krigen i Ukranine engang skulle slutte. Der har også været samtaler om mulige våbenhviler – men virkeligheden er barsk og uændret.
"Der har været møder, hvor nogen har talt om sikkerhedsgarantier, hvis der kommer fred. Der har været snak om våbenhvile. Vi er ikke i nærheden af en våbenhvile. Og der har været snak om et møde mellem Putin og Zelenskyj – men hvad skulle der komme ud af det? Selvfølgelig siger de ikke bare: Tak for kampen, nu er krigen slut. Ukrainerne koncentrerer sig ikke om, om amerikanerne engang i fremtiden sidder i et fly eller er på landjorden. De koncentrerer sig om lige nu," lyder det fra Rasmus Tantholdt i TV 2 nyhederne.
Det blev samtidig understreget, at ukrainerne på ingen måde hæfter sig ved fremtidige løfter, der måske en dag kan blive til noget. De står midt i en daglig kamp for overlevelse, og det er her, deres fokus ligger. At diskutere teoretiske fremtidsscenarier som luftstøtte eller landbaseret støtte fra Vesten har ingen praktisk betydning i det aktuelle kaos.
Tanken om et direkte møde mellem Ruslands og Ukraines ledere bliver i diplomatiske kredse ofte fremhævet som et muligt gennembrud. Men i virkeligheden er der stor skepsis over for, om det overhovedet ville føre til noget konkret – eller bare blive endnu et symbolsk billede uden reelt indhold.