Pludselig fik Rasmus Tantholdt øje på dem: Kunne ikke holde tårerne tilbage

Som en af Danmarks mest erfarne korrespondenter har Rasmus Tantholdt rapporteret fra nogle af verdens mest komplekse konflikter. Han har oplevet utallige dramatiske situationer, men selv for en hærdet journalist kan der opstå øjeblikke, som går helt tæt på.

For nylig oplevede han netop et sådant øjeblik i Syrien, da landet var i undtagelsestilstand med jubelscener og glæde over en ny begyndelse. Midt i kaosset blev han genforenet med to gamle venner, hvilket rørte ham dybt.

Mandag fyldtes Damaskus’ gader med glæde og skud i luften, da nyheden om Bashar al-Assads flugt til Moskva spredte sig. For mange syrere var det en dag, de aldrig havde turdet drømme om – en afslutning på årtiers undertrykkelse under regimets jerngreb.

Rasmus Tantholdt og fotografen Tøger Andersen var på plads på et hotel i byen for at dække de historiske begivenheder for TV 2. Men det var, da de kiggede ud af hotellets vinduer, at noget helt særligt skete.

Et glædeligt gensyn

Udenfor fik de øje på to mænd, som de tidligere havde tilbragt mange timer med under reportager i Syrien: Ahmed og Khaled. Genkendelsen var øjeblikkelig, og Tantholdt var et øjeblik i tvivl om, hvordan han skulle reagere, da han ikke kendte deres holdning til Assad.

Men da han nærmede sig dem, forsvandt al tvivl.

“De græd af lykke, og jeg gjorde det samme. Jeg har rejst længe nok i det her land til at vide og forstå, hvilken undertrykkelse folket har levet under i så mange år,” fortæller Tantholdt til TV 2.

Mødet blev et rørende gensyn, der understregede, hvad denne dag betød for det syriske folk – og for dem, der har fulgt deres kamp på nært hold.

Selvom fejringen over Assads afgang fylder alt lige nu, er spørgsmålet om Syriens fremtid stadig usikkert.

Ifølge Tantholdt er der kun få samtaler om, hvad der skal ske nu, og hvilken retning landet vil tage. For mange overskygges de store spørgsmål dog af den umiddelbare glæde over friheden.

Mens Syrien står på tærsklen til en ny begyndelse, viser øjeblikke som det mellem Tantholdt og hans gamle venner, hvor meget håb og menneskelige forbindelser betyder i tider med forandring.