Følg os her

Musik

AQUA med chokmelding: Efter 30 år er det slut

Udgivet

d.

Foto: Jgphotographydetroit / Shutterstock.com

Efter 30 år på toppen af den danske og internationale popscene er det nu slut for et af de mest ikoniske bands fra 90’erne. AQUA har nemlig besluttet at stoppe som liveband.

Det fortæller gruppen i et følelsesladet opslag, hvor de siger farvel til livet på scenen og takker fansene for tre årtiers støtte.

"Kære alle. Efter mange fantastiske år har vi besluttet at afslutte kapitel med AQUA som liveband," skriver gruppen i et opslag på Facebook.

Bandet, der slog igennem med megahittet "Barbie Girl" og siden blev et verdensnavn, ser tilbage på en karriere fyldt med oplevelser, succes og millioner af fans verden over.

LÆS OGSÅ  Sæt kryds i november: Verdensstjerne kommer til Danmark

"AQUA har været en kæmpe del af vores liv, og sammen har vi fået lov til at opleve mere, end vi nogensinde turde drømme om," lyder det videre.

Gruppen fortæller, at de gennem årene har rejst verden rundt flere gange og mødt utallige mennesker undervejs.

"Vi har rejst verden rundt mange gange, mødt utallige skønne mennesker, sunget med millioner af jer og delt minder, som vi kommer til at bære med os for altid."

Det rigtige tidspunkt

Beslutningen om at stoppe handler ifølge bandet om at sige farvel på det rigtige tidspunkt.

"Når man har været sammen så længe, ved man også, hvornår det er tid til at passe på det, man har skabt sammen. For os føles det rigtigt at stoppe her, mens minderne står stærkt, og mens kærligheden til musikken, historien og til hinanden stadig er intakt."

AQUA blev dannet i 1990’erne og blev hurtigt et af Danmarks største musikeksporteventyr nogensinde. Med hits som "Doctor Jones", "Turn Back Time" og "Roses Are Red" blev gruppen et fast soundtrack for en hel generation.

Nu sætter bandet punktum for livet som liveband – og sender samtidig en stor tak til fansene.

"Fra bunden af vores hjerter: tak til alle jer, der har været med på rejsen gennem de sidste 30 år. Tak for kærligheden, energien, støtten og alle de øjeblikke, vi har delt sammen."

Til sidst sender AQUA en sidste kærlig hilsen til deres publikum:

"Vi sender kun kærlighed og taknemmelighed videre herfra."

Du kan se hele opslaget herunder:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce