Følg os her

Sport

Helt vilde tal: To ud af tre satser på Vingegaard

Vingegaard har fået et vanvittigt favoritstempel.

Udgivet

d.

Foto: Shutterstock

Jonas Vingegaard stiller til start i Giro d’Italia med et favoritstempel af de helt sjældne.

Hos Danske Spil og Oddset står den danske cykelstjerne i odds 1,22 til at vinde det italienske etapeløb. Det svarer til en vinderchance på omkring 80 procent, og dermed placerer Vingegaard sig på samme ekstreme favoritniveau som Tadej Pogačar før Giro d’Italia i 2024.

Dengang var sloveneren så markant favorit, at Oddset aldrig havde set lignende favoritværdighed før Giro d’Italia. Pogačar endte siden med at dominere løbet suverænt, og ifølge Danske Spils oddssætter Peter Emmike Rasmussen minder billedet bemærkelsesværdigt meget om situationen i år.

Det oplyser Danske Spil.

LÆS OGSÅ  Rørende gestus: Magnus Landin og Emil Madsen hyldet

“Jonas Vingegaard er ikke bare favorit til Giro d’Italia. Han er favorit på Pogačar-niveau. Hos Oddset står han i odds 1,22 på den samlede sejr — svarende til omkring 80 procents vinderchance — og det er et historisk lavt odds før Giroen,” siger Peter Emmike Rasmussen.

Han peger på, at Vingegaards favoritrolle også skal ses i lyset af, hvem der ikke er med i løbet.

“Det siger ikke så lidt at blive sammenlignet med verdens bedste cykelrytter og den eneste, der i Grand Tours for alvor står over Vingegaard i hierarkiet. Samtidig er feltet markant mere åbent bag danskeren, for hverken Pogačar, Evenepoel eller Seixas er til start. Det her er samme type favoritværdighed, som vi så med Tadej Pogačar før Giroen i 2024. Dengang var billedet næsten absurd entydigt, og det er præcis den situation, vi ser med Vingegaard nu,” siger Peter Emmike Rasmussen.

To ud af tre spiller på Vingegaard

Også danskerne har i høj grad valgt side før Giro d’Italia. Hos Oddset er 65 procent af alle spil på vinderen af løbet sat på Jonas Vingegaard. Andelen ville formentlig være endnu højere, hvis ikke oddset på danskeren var så lavt.

“To ud af tre spil på Giro-vinderen er sat på Jonas Vingegaard. Så danskerne er med andre ord overhovedet ikke i tvivl om, hvem de tror på. Det gør kun favoritstemplet endnu mere massivt,” siger Peter Emmike Rasmussen.

Med andre ord er forventningen klar: Jonas Vingegaard går ind til Giro d’Italia som manden, alle andre skal slå.

Odds på samlet sejr i Giro d’Italia hos Oddset:

Jonas Vingegaard:          1,22

Vingegaard vinder ikke:   3,90

Giulio Pellizzari:             6,50

Felix Gall:                      16,00

Adam Yates:                  22,00

Spilfordeling hos Oddset:

65 procent af spillene på vinderen af Giro d’Italia er sat på Jonas Vingegaard.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce