Kendte
Robert Hansen advokat melder ud: Sådan forholder han sig til sigtelserne
![Robert Hansen- TV-PROGRAM Hjertegalla 2020 - Alt om kendte Robert Hansen Tv program Hjertegalla 2020](https://altomkendte.dk/wp-content/uploads/2024/12/20201020-125831-5-1200x624web.jpg)
Nu er der nyt i sagen.
Onsdag i sidste uge blev skuespiller Robert Hansen, kendt fra de populære Anja og Viktor-film, anholdt på sin adresse på Frederiksberg.
Det skriver B.T.
Alvorlige sigtelser
Anholdelsen foregik ifølge vidner stille og roligt, men flere bemærkede, at Robert Hansen virkede “helt død i blikket,” mens han blev ført ud i håndjern.
Nu er han sigtet for tre forhold, der alle omhandler vold mod den samme kvinde. Det første forhold er ifølge politiet særligt alvorligt.
Det fandt angiveligt sted den 26. november i Hansens lejlighed, hvor han skal have kastet kvinden omkuld, banket hendes hoved mod gulvet og givet hende et knytnæveslag. Derudover skulle han have snittet hende med en kniv på ballen.
Den anden sigtelse stammer fra 2. december, hvor han ifølge politiet igen tog fat i kvinden, rev hende i håret og kastede hende til jorden.
Denne gang skulle hun have pådraget sig skader på hoften.
Den tredje og seneste sigtelse knytter sig til den morgen, hvor han blev anholdt. Her skal Robert Hansen ifølge sigtelsen have taget fat i kvindens hoved, rusket hende og spyttet hende i ansigtet.
Robert Hansen blev efter sin anholdelse varetægtsfængslet i otte dage in absentia, da han siden anholdelsen har været indlagt på hospitalet af ukendte årsager.
Nu giver hans advokat dog en status på sagen.
Nægter sig skyldig
Ifølge hans advokat, Erbil Kaya, nægter Robert Hansen sig skyldig i alle tre forhold. Advokaten ønsker ikke at udtale sig om skuespillerens helbredstilstand eller give yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.
Sagen har rystet mange, der husker Robert Hansen som en charmerende og humoristisk skikkelse fra hans tid på det store lærred.
Nu venter en afgørelse på, om der er hold i sigtelserne, mens offentligheden følger sagen med stor interesse.