Kendte
Sarah Grünewald afslører stor nyhed: "Det er noget helt nyt"
Nu deler Sarah Grünewald spændende detaljer om fremtiden.
Sarah Grünewald har travlt som aldrig før – og nu venter endnu et spændende projekt på skærmen. Den populære tv-vært, som mange stadig forbinder med sin tid i Vild med dans, har netop afsluttet optagelserne til programmet Sommerdrømme og stod for nylig i front for det store indsamlingsshow Knæk Cancer.
I fredags var hun dog atter at finde på skærmen i Vild med dans, her var hun nemlig med som gæstedommer.
Da afsløringen lød på Instagram delte Vild med dans et billede af Sarah Grünewald med teksten "En legende vender hjem i aften". Det blev taget godt i mod og i kommentarfeltet kunne man blandt andet finde kommentarer som "Wuhuu!" og "Ej hvor fantastisk!".
Et helt nyt format
Men det stopper ikke her. Efter fredagens liveshow kunne Sarah afsløre, at hun allerede har gang i et nyt tv-projekt. Hun fortalte, at der er tale om et format, seerne endnu ikke har set hende i før – og hun lover, at der bliver noget at glæde sig til.
Det skriver Alt.dk.
“Det er noget helt nyt og noget af det sjoveste, jeg nogensinde har lavet, så det glæder jeg mig til,” forklarede hun her og tilføjede, at hun håber seerne får lige så meget ud af programmet, som hun selv gjorde under optagelserne: “Jeg håber, det bliver lige så sjovt at se, som det har været at lave det.”
Sarah Grünewald har endnu ikke afsløret, hvilken for for program der er tale om, så vi må vente i spænding på flere detaljer. Dog har den garvede tv-vært afsløret, at det er TV 2, der står bag programmet.
Sarah Grünewald har haft en voldsom sommer, der både har budt på et kræftpakkeforløb og en abort. Det kan du læse mere om HER.

