Kendte
Savner du at se Lene Beier på skærmen? I maj sker det

Er du også fan af Lene Beier og hendes store smil? Så glæd dig.
Lene Beier er snart tilbage i danskernes stuer, når hun igen står i spidsen for det populære TV 2-program.
Den 47-årige tv-vært har været med fra starten, og nu er en helt ny sæson klar til premiere.
Sådna skriver BILLED-BLADET.
Det er kun kort tid siden, at seerne kunne følge hende og familien i 'Beier på Alpehotellet' på TV 2, hvor de tog springet og blev hotelejere i Østrig. Over en halv million danskere fulgte med, mens Lene og ægtemanden Anders kastede sig ud i det store projekt. Men det har ikke betydet en pause fra skærmen – tværtimod!
Frem og tilbage mellem Østrig og Danmark
Optagelserne til den nye sæson af 'Vi drukner i rod' fandt sted i efteråret 2024, hvilket betød, at Lene Beier havde en travl kalender. Mens hotellet i Østrig skulle sættes i stand, rejste hun frem og tilbage til Danmark for at hjælpe otte nye familier med at få styr på deres hjem.
I programmet bliver deltagerne konfronteret med deres rod, mens Lene Beier og hendes hold hjælper med at rydde op, smide ud og skabe nye løsninger, så hjemmene bliver mere overskuelige.
Den første sæson af 'Vi drukner i rod' blev sendt i 2022, og siden har programmet opnået stor popularitet. Nu er sæson 4 på vej, og fans kan glæde sig til at gense Lene Beier i sin velkendte rolle som oprydningsekspert.
Hvornår kan du se med?
TV 2 har annonceret, at den nye sæson får premiere i maj 2025.
Den præcise dato er endnu ikke offentliggjort, men én ting er sikkert – Lene Beier har ikke ligget på den lade side!
Så hvis dit hjem også trænger til en kærlig oprydningshånd, kan du snart få masser af inspiration fra 'Vi drukner i rod' på TV 2.