Kendte
Tragisk! One Direction-stjerne fundet død

One direction-stjernen blev blot 31 år gammel.
Musikverdenen er i chok og sorg efter nyheden om, at den tidligere One Direction-sanger Liam Payne er blevet fundet død ved et hotel i Buenos Aires.
Tragisk dødsfald
Den 31-årige sanger mistede livet efter et fald fra tredje sal på et hotel i Palermo, et kvarter i den nordlige del af den argentinske hovedstad.
Ifølge politiet, som har bekræftet dødsfaldet over for flere medier, døde Liam Payne af sine skader efter faldet. Nyhedsbureauet Reuters var blandt de første til at rapportere om tragedien.
Skulle deltage ved koncert
Ifølge lokale medier befandt Liam Payne sig i Buenos Aires for at deltage i en koncert sammen med sin tidligere bandkammerat Niall Horan, som han delte scenen med under One Direction-tiden. De to havde været en del af det legendariske boyband, som blev dannet under X Factor UK i 2010, og som skabte international succes med hits som “What Makes You Beautiful” og “Story of My Life”.
Stor sorg verden over
Kondolencerne er strømmet ind fra musikverdenen og hans mange fans. Den amerikanske sanger Charlie Puth delte et billede af ham og Liam på Instagram, hvor han skrev, at han er knust over nyheden:
”Jeg er i chok lige nu. Liam var så venlig mod mig. Han var en af de første store artister, jeg arbejdede sammen med. Jeg kan ikke forstå, at han er væk,” skrev Puth.
Se opslaget nedenfor:
( Artiklen forsætter)
Også den tyske musikproducer Zedd, som arbejdede sammen med Liam Payne på nummeret “Get Low” i 2017, begræd hans død på det sociale medie X og kaldte det “fuldstændig hjerteskærende”.
Stor stjerne gået bort
Liam Payne blev kendt som medlem af One Direction, hvor han sammen med Harry Styles, Niall Horan, Louis Tomlinson og Zayn Malik erobrede verden. Gruppen gik officielt fra hinanden i 2016, men Liam fortsatte som soloartist og producer. Selvom han oplevede stor succes, har han tidligere fortalt om udfordringerne ved berømmelsen og de problemer, han havde med alkohol og piller.
Liam Payne efterlader sig en syvårig søn, som han har med sangeren Cheryl Cole. Han vil blive husket for sin musik, sin karisma og de minder, han efterlod hos millioner af fans verden over.