Følg os her

Kendte

Trist nyhed: Lassie-stjernen June Lockhart er død

Udgivet

d.

June Lockhart
Zz/AP/Ritzau Scanpix

Hun blev hele verdens tv-mor, og en af de mest elskede ansigter fra tv’s guldalder. Nu er June Lockhart død, 100 år gammel.

Hollywood har mistet en af sine mest ikoniske skuespillere. June Lockhart, der i årtier blev kendt, som den trygge og omsorgsfulde mor i flere tv-klassikere, er død i en alder af 100 år.

Hun sov stille ind i sit hjem i Santa Monica i Californien, omgivet af sine døtre June Elizabeth og Christianna.

LÆS OGSÅ  Hollywoods mest selvstændige kvinde er død: Diane Keaton blev 79 år

June Lockhart, blev verdenskendt i 1950’erne og 60’erne, hvor hun indtog rollen som moren Ruth Martin i den populære serie Lassie.

Serien blev et kæmpe hit og gjorde hende til et fast navn i amerikanske hjem, hvor hendes rolige væsen og varme udstråling fangede millioner af seere.

Det skriver BILLED BLADET

Hun var symbolet på tv’ets uskyldige tid

Efter succeserne i Lassie, fortsatte June Lockhart sin karriere i endnu en ikonisk serie, Lost in Space, hvor hun spillede den modige og kloge Dr. Maureen Robinson. Rollen cementerede hende som en af tidens mest alsidige tv-skuespillere.

Hun medvirkede også i serier, som Petticoat Junction og havde en mindre, men bemærkelsesværdig rolle, som farmoren Celia Martin i 1990’ernes ungdomshit Beverly Hills 90210.

June Lockhart, voksede op i en skuespillerfamilie og debuterede allerede som barn i filmen A Christmas Carol i 1938. Med næsten otte årtier foran kameraet blev hun et levende symbol på Hollywoods guldalder og på et mere uskyldigt tv-landskab, hvor familieværdier og håb stod i centrum.

June Lockhart, døde omgivet af sin familie og efterlader sig et eftermæle fyldt med varme, professionalisme og kærlighed til faget.

Hun vil for altid blive husket som tv’s kærlige mor, både for Lassie, for publikum og for generationer, der voksede op med hendes rolige stemme i stuen.

Annonce