Kendte
TV 2-stjerne tager hård beslutning: Dropper drømmejobbet

Nu sætter hun ord på den store beslutning.
Cecilie Strøm Jespersen, kendt fra TV 2’s dokumentarserie 'De sjældne danskere', har vendt op og ned på sit liv – for familiens skyld.
Seerne har lært Cecilie og hendes lille familie at kende gennem programmet, hvor især sønnen Konrad og hans sjældne diagnose har gjort et stort indtryk. Konrad lever med Baraitser-Winter syndrom – en kompleks sygdom, som har betydet adskillige indgreb og et krævende behandlingsforløb. Og netop det særlige familieliv har fået Cecilie til at tage nogle livsændrende beslutninger.
I første omgang valgte Cecilie at sige sit job op. Hun havde ellers sikret sig en attraktiv praktikplads, der skulle bane vejen mod en karriere som erhvervsrådgiver. Men moderskabet kom i første række.
En hård tid
"Den seneste tid har været hård på alle punkter, og jeg kan ikke længere løbe så hurtigt i jagten på den hverdag. Derfor har jeg valgt at sige mit (drømme)job op. Det job, som skulle sikre mig praktikken i forbindelse med studiet og fremtiden som erhvervsrådgiver. Men den vigtigste rolle for mig er uden tvivl at være mor – og det er det, jeg først og fremmest skal være nu. Lige dér, hvor mine drenge har brug for mig, fyldt med ansigtsmaling, kærlighed og tid," lyder det i opslaget fra Cecilie.
Men det stoppede ikke der. For kort tid efter afslørede Cecilie, at hun også har valgt at lægge studiebøgerne på hylden. Hun påbegyndte sidste sommer en finansbachelor oven på sin uddannelse som finansøkonom – men presset blev for stort.
"Jeg kan og vil ikke længere leve mit liv på kanten og frygte det næste vindstød. Jeg vil kæmpe for at komme væk derfra, kæmpe for en hverdag, der passer ind i vores liv – med alt, hvad jeg har", lød det i endnu en åbenhjertig opdatering.
I stedet for en traditionel karriere har Cecilie nu valgt at bruge sin stemme og sin platform på sociale medier. Hun vil fremover fokusere på livet som influencer, hvor hun kan dele sin hverdag, støtte andre forældre i lignende situationer og være til stede for sine børn – især Konrad og lillebror Manfred – i det omfang, de har brug for.
Herunder kan du se hele Cecilies opslag: