Kendte
‘Vild med dans’-deltager deler fantastisk nyt: “Velkommen til verden”

Se det søde billede i artiklen.
Musikken har altid spillet en stor rolle i Coco O’s liv, og nu har den også sat lydsporet til en af hendes største oplevelser.
Den danske sangerinde og tidligere ‘Vild med dans-‘deltager har netop budt sin datter, Bea, velkommen til verden – og det skete til tonerne af Michael Jacksons klassiske ballade ‘Heal the World’.
På Instagram deler Coco O, der borgerligt hedder Coco Maja Hastrup Karshøj, den glædelige nyhed med sine følgere. Hun har postet et billede af den lille ny og skriver:
“Velkommen til verden.”
Opslaget har allerede høstet et væld af hjerter og lykønskninger fra både fans og kendte kollegaer i musikbranchen.
Se opslaget på Instagram nedenfor:
(Artiklen forsætter)
Sangerinden afslørede sin graviditet i september og fortalte åbent om sin store drøm om at blive mor. Nu er drømmen blevet til virkelighed, og lykken stråler ud af den nybagte mor, der også har delt, hvor meget den lille pige allerede betyder for hende.
“Hun heler helt sikkert allerede vores hjerter,” lyder det kærligt i opslaget.
Coco O, der først slog igennem som en del af duoen Quadron, har gennem årene beriget verden med sin stemme og følsomme musik. Og der er ingen tvivl om, at musikken også vil blive en vigtig del af lille Beas liv fra første dag.
Stort tillykke til Coco O og hendes familie!