Musik
Abba-stjerne gemte på stor sorg: Levede mange år i tavshed

I årevis levede hun med dårlig samvittighed over ikke at være der nok for sine børn. Og da sorgen ramte hende, var det hendes tro, der holdt hende oppe.
Hun blev verdensberømt som en del af den ikoniske popgruppe ABBA, men bag det glitrende ydre gemmer sig en hjerteskærende historie.
I 1998 oplevede Anni-Frid Lyngstad, kendt som Frida, det værste, en mor kan forestille sig.
Hendes datter Ann Lise-Lotte døde i en tragisk bilulykke, blot 30 år gammel.
Et liv i rampelyset – og med afsavn
Inden ABBA-eventyret tog fart, havde Frida to børn med sin første mand, Ragnar Fredriksson: Hans og Lise-Lotte. Efter parrets skilsmisse blev børnene boende hos deres far i Eskilstuna, mens Frida flyttede til Stockholm for at forfølge sin musikalske karriere – og forlovede sig kort efter med bandkollegaen Benny Andersson.
Hun understregede dog i et interview i 1969, at beslutningen om skilsmissen ikke skyldtes Benny:
“At jeg forlod min familie i Eskilstuna, havde intet med Benny at gøre.”
Den dårlige samvittighed
Selvom børnene blev boende hos deres far, var de aldrig glemt. Frida har åbent fortalt, hvordan hun savnede dem og forsøgte at opretholde tæt kontakt, selv midt i et travlt musikliv.
“Jeg savner mine to børn Hans, 7, og Lise-Lotte, 3, frygteligt, når jeg er nødt til at være væk fra dem for længe,” tilføjede hun.
Senere har hun reflekteret over, at hun ønskede, hun havde givet dem mere nærhed – og kaldte det sin største fortrydelse som mor.
(Artiklen forsætter efter billedet)

En ulykke kommer sjældent alene
Den 13. januar 1998 blev en skæbnesvanger dag.
Datteren Ann Lise-Lotte mistede livet i en bilulykke i udlandet. Sorgen var ubeskrivelig, og Anni-Frid trak sig fuldstændig tilbage fra offentligheden. ABBAs manager Görel Hanser fortalte kort efter ulykken at Ann Lise-Lotte ikke ønskede at tale om den tragiske hændelse.
Kun et år efter datterens død blev Anni-Frid ramt af endnu et slag.
Hendes mand, prins Heinrich Ruzzo Reuss, døde af kræft i 1999. Først i 2016 åbnede hun op om de svære år i SVT-programmet 'Vänligen Lars Lerin'.
“Min datter døde i 1998, og min mand døde i 1999. Da var jeg nødt til at have noget at tro på, ellers havde det været meget svært at klare det,” fortalte hun.
Kærligheden lever videre
Trods sorg og smerte har Frida valgt at mindes det gode, hun har haft. Hun takkede i programmet ( 'Vänligen Lars Lerin' red.) de mænd, der har præget hendes liv – og sagde med varme, at de alle har bidraget til, at hun er blevet den person, hun er i dag.
Et liv med verdensberømmelse kan virke glamourøst, men Anni-Frid Lyngstads historie minder os om, at ingen går fri af livets uretfærdige sider.