Følg os her

Musik

Christopher åbner op om krise i ægteskabet med Cecilie Haugaard

Udgivet

d.

Kendte Christopher Lund Nissen Og Cecilie Haugaards Bryllup
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Nu åbner han op og sætter ord på den svære periode.

I den kommende Netflix-dokumentar “‘A Beautiful Real Life” deler popstjernen Christopher ærligt ud om en udfordrende tid i sit forhold til hustruen Cecilie Haugaard.

LÆS OGSÅ  Fantastisk nyhed: Musikikon kommer til Danmark

Det skriver BILLED-BLADET.

Dokumentaren, der giver et indblik i hans liv, rummer både op- og nedture, og en af de mest personlige fortællinger drejer sig om en krise i deres parforhold.

I et nyligt offentliggjort klip fra dokumentaren åbner Christopher op om, hvordan han og Cecilie befandt sig på forskellige steder i livet, da han var på verdens turné, og hun samtidig kæmpede med en voldsom mediestorm i Danmark.

Hun var blevet kritiseret efter udgivelsen af sin bog ‘Instagrim’, og det satte en stor belastning på deres forhold.

“Jeg har været så meget et andet sted, så jeg har ikke kunnet sætte mig ind i den smerte og det traume, hun har været igennem,” fortæller Christopher i dokumentaren. Han erkender, at han var så opslugt af sin karriere, at han ikke kunne forstå, hvad Cecilie gik igennem.

“Hun har været igennem et vendepunkt. En krise. Og jeg har bare været fucking flying high og på verdens tour,” fortsætter han.

Christopher beskriver, hvordan kommunikationen mellem dem brød sammen, og de ikke længere kunne finde en fælles forståelse.

“Jeg har flere gange kigget på hende: ‘Hvad fanden er det, du ikke forstår?’” lyder det fra sangeren, som for første gang i forholdet følte, at de var helt ude af sync.

Dokumentaren giver et sjældent indblik i parrets intime liv, og vi får mulighed for at følge deres op- og nedture. ‘A Beautiful Real Life’ får premiere senere på året på Netflix.

Annonce