Musik
Lars Lilholt i dyb sorg: "Jeg er meget ked af det"

Nu sætter Lars Lilholt ord på det store tab.
Det er netop blevet bekræftet af Rosita Jørgensen, at Johnny Madsen er gået bort.
Efter længere tids sygdom sov Johnny Madsen stille ind mandag eftermiddag i sit hjem på Fanø, præcis som han selv ønskede det. Hans søn mindes sin far med kærlighed: “I mindet vil han være i vores nærhed,” udtaler Rasmus Madsen.
Johnny Madsen er en af Danmarks mest elskede kunstnere og hans død efterlader uden tvivl et stort savn hos mange.
Lars Lilholt har allerede reageret på den triste nyhed.
Allerede et stort savn
"Johnny er død. Min gamle ven Johnny Madsen er død i dag. Johnny var et fantastisk menneske og ven. Generøs og givende og en stor kunstner. Jeg er meget ked af det lige nu, og billeder og historier fra 45 års venskab flimrer i mit hoved," skriver Lars Lilholt i et opslag på Instagram og afslutter med varme ord om sin nu afdøde ven:
"Han var sgu så sød, og jeg elskede ham højt. Det er allerede nu et stort savn," lyder det.
Lars Lilholt har delt et billede af de to sammen.
Johnny Madsens helbred havde været svækket gennem de seneste år, og han kæmpede med flere alvorlige helbredsproblemer.
Vi sender varme tanker til Johnny Madsens nærmeste.
Du kan se hele opslaget fra Lars Lilholt herunder: