Følg os her

Musik

Peter Ingemann vil have det helt ægte: "Jeg kan ikke spille nogen roller"

Udgivet

d.

Mit østjylland Peter Ingemann
Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix

Peter Ingemann har i årevis været et velkendt ansigt på dansk tv, og med programmer som alt fra bolig og historie til rejser og underholdning kan han nemt fremstå som én, der kan det hele.

Men sådan ser han ikke selv på det.

I Morten Messerschmidts podcast Ikke et ord om politik fortalte tv-værten nemlig ærligt, at han bestemt ikke føler sig som en, der bare kan hoppe ind i enhver rolle – tværtimod. Peter Ingemann medvirkede i episoden fra den 2. januar i år.

Peter Ingemann lægger ikke skjul på, at der er en bestemt type værtsjob, han slet ikke trives i. “Jeg er ikke en ret god livevært, så det kan jeg ikke i hvert fald,” siger han i podcasten og forklarer, at klassiske live-shows, hvor man skal styre underholdningen fra scenen, ikke er hans hjemmebane.

LÆS OGSÅ  Så meget tjener Mariah Carey – hvert eneste år til jul

Samtidig kommer han ind på, at det ikke er alt, han har lavet på tv, der har føltes helt rigtigt for ham. Han nævner blandt andet “Bagedysten” som et projekt, han blev spurgt, om han ville tage – men hvor han i dag godt kan se, at det måske ikke var det bedste match. Her understreger han dog, at han ikke kritiserer programmet, men derimod sig selv i rollen.

For Ingemann handler det i høj grad om noget andet, når det kommer til tv.

Han fortæller, at det vigtigste for ham er, at programmerne udspringer af noget, han selv føler og har med sig, fordi det gør ham mere engageret – og fordi seerne ifølge ham kan mærke, når han virkelig brænder for det, han står i.

Kan ikke spille roller

Derfor gør han også meget ud af at være tro mod det, han selv kommer fra. Han nævner eksempelvis, at når han kører rundt på knallert i et program, er det ikke tilfældigt. Det er fordi, det var sådan, han selv gjorde som 15-årig, og at den type detaljer for ham betyder noget, fordi de føles ægte.

Og netop det med ægtheden fylder meget for ham – også fordi han mener, at det i dag er noget, der kan være svært at holde fast i.

Han fortæller også, at han gennem livet har måtte erkende, at han ikke skal forsøge at være noget, han ikke er. Som ung drømte han om at blive skuespiller, men i dag ved han, at det ikke er der, hans styrke ligger. “Jeg kan ikke spille nogen roller,” siger han og understreger, at den eneste rolle, han kan udfylde på tv, er at være sig selv.

Og måske er det netop derfor, Peter Ingemann har fået så stor en plads hos danskerne gennem årene.

For selvom hans programmer kan virke vidt forskellige – fra krigshistorier og konflikter til boligprogrammer og hverdagsfortællinger – forklarer han, at de alligevel har noget til fælles: De kommer fra noget, han selv føler er oprigtigt.

Han fortæller blandt andet, at hans interesse for ejendomme hænger tæt sammen med hans opvækst, fordi hans far arbejdede som entreprenør og ejendomsmægler. Og interessen har fulgt ham så langt, at han og hans hustru gennem årene har ejet et stort antal ejendomme.

Når det gælder historieprogrammerne, er forklaringen ifølge ham endnu mere enkel: Det er hans helt store passion. Faktisk siger han, at han ikke har andre hobbyer end historie – og derfor bliver tv-programmerne en måde, hvor han kan leve sin interesse fuldt ud.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce