Følg os her

Musik

Sissal løb med sejren i Dansk Melodi Grand Prix: Her er kvinden bag hittet

Udgivet

d.

Sissal Wins Dansk Melodi Grand Prix 2025
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

For Sissal har musik altid været en naturlig del af livet.

Da scenelyset tændtes i den Jyske Bank Boxen, trådte færøske Sissal op med sin sang ‘Hallucination’, der var hendes bud på en rigtig ‘Dansk Melodi Grand Prix’ sang og som løb med sejeren.

Men bag det glamourøse look gemmer der sig en kvinde hvor musik altid har været en del af hendes liv.

LÆS OGSÅ  Bryan Adams måtte aflyse stor koncert: Her er den overraskende årsag

Sådan skriver Alt.dk

Musikken har altid været en del af hende
Sissal, hvis borgerlige navn er Jóhanna Niclasen, er oprindeligt fra Thorshavn på Færøerne, men bor i dag i København, hvor hun studerer til lærer med musik som speciale.

Selvom hendes familie ikke er musikalsk, har hun sunget, siden hun var helt lille. Faktisk begyndte hun at synge, før hun kunne tale, og allerede som 10-årig optrådte hun for første gang på en scene.

Musik fylder stadig alt i hendes liv.

“Jeg nynner konstant, selv i supermarkedet,” fortæller hun. Hun skriver og producerer sine egne sange og indspiller løbende nye idéer på sin telefon, så intet går tabt.

Forelskelse på godt og ondt
Sangen ‘Hallucination’ handler om kærlighed – men ikke på den typiske måde.

“Er forelskelse en god eller dårlig ting? Det kan føles så intenst, at det næsten er en hallucination,” forklarer hun.

Hun indrømmer dog, at hun selv har oplevet følelsen. “Jo, jeg er lidt forelsket i Magnus Landin,” siger hun med et grin.

Grand Prix har altid været en tradition
Melodi Grand Prix har altid været en stor del af Sissals liv.

Hjemme på Færøerne fulgte hun trofast showet med familie og venner – og endda med temafester, hvor de serverede mad fra det land, de troede ville vinde.

Heldigvis kan de denne gang servere færøsk mad, da hun selv løb med sejeren.

“Det ville være en kæmpe ære at repræsentere både Danmark og Færøerne,” siger hun. “Vi har ikke været i finalen i mange år, så jeg arbejder virkelig hårdt på at komme helt til tops!”

Hør vindersangen her:

Annonce