Følg os her

Musik

Thomas Helmigs store sorg: Udgiver særlig hyldest til Hugo

Udgivet

d.

Thomas Helmig På Plænen I Tivoli Under Fredagsrock
Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

I november 2022 delte Thomas Helmig en tragisk besked. Han og Renée Toft Simonsens søn, sangeren Hugo Helmig, var gået bort blot 24 år gammel.

“På dit alt for korte livs sidste aften, sad vi to sammen i sofaen i din lejlighed. Vi spiste og så “Notting Hill” og vi snakkede og vi snakkede. Du var så fuld af håb, drømme og planer for fremtiden. Jeg var hos dig hele natten og mens du sov, gav dit lille hjerte op,” skrev Thomas Helmig dengang i et opslag på Instagram.

LÆS OGSÅ  Efter stormvejr: Claes Antonsen gør comeback

Hugo Helmig udgav blandt andet sangen ‘Please don’t lie’, som blev et kæmpe hit.

I lørdags postede Thomas Helmig et opslag, hvor han afslørede, at der var noget i vente. I videoen stod han ved en skrænt, og der fulgte ikke andet tekst med end ‘25.10.24’.

Sange om sorg og savn

Gætterierne gik straks i gang – men nu behøver Helmigs mange fans ikke længere at gætte, for nu afslører Thomas Helmig mere.

Han udgiver nemlig albummet ved navn ‘Sortedam’.

Albummet rummer i alt syv sange, som Thomas Helmig har skrevet i sin sorg efter Hugos død. Det er syv stille sange, der omhandler netop tab, sorg og savn.

LÆS OGSÅ  Thomas Helmig fylder 60 år: Hyldes på særlig måde

Sangene er skabt i samarbejde med Emil Falk, der har været tæt på både Hugo og Thomas.

Derudover medvirker Stockholm Strings under ledelse af Henrik Jansson, samt Tom Elmhirst, der har vundet intet mindre end 20 grammys for sit arbejde med store navne – herunder David Bowie og Amy Winehouse.

Sortedam er på alle streaming tjenester og deluxe vinyl 25.10.2024.

Du kan se hele opslaget herunder:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce