Følg os her

Musik

Vandt Melodi Grand Prix: Nu venter spændende opgave

Udgivet

d.

Melodi Grand Prix
Foto: Shutterstock.com

Vejle Musikteater ser frem til at sætte spot på Søren Torpegaard Lunds massive talent, når han spiller hovedrollen i Hele Danmarks Musicalteaters musicalopsætning af Shakespeare-klassikeren Romeo & Julie.

I lørdags sang Søren Torpegaard Lund sig ind som vinder af dette års Melodi Grand Prix med "Før vi går hjem".

Vejle Musikteater ser frem til at sætte spot på Søren Torpegaard Lunds massive talent, når han i 2027 spiller hovedrollen i Hele Danmarks Musicalteater (Vejle Musikteater, One&Only Musicals og Holstebro Teater) musicalopsætning af Shakespeare-klassikeren Romeo & Julie.

Sådan oplyses det i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  Havde du set den komme? Kandis-johnny afslører overraskende samarbejde

Mette Kier, direktør i Vejle Musikteater, ser frem til at opleve Søren Torpegaard Lund folde sine evner ud i Store Sal:

"Vi holder altid øje med det danske musicaltalentlag og har ambitioner om at tiltrække de bedste talenter. Og det må man jo sige, at Søren Torpegaard Lund er. Stort tillykke med sejren skal der lyde herfra! Vi er selvfølgelig stolte af at kunne præsentere så gode navne i vores musicals. Det slår endnu en gang fast, at vi er Hele Danmarks Musicalteater."

Rolle i Stupid Man - The Musical
Det er også muligt at opleve Søren Torpegaard Lund allerede i 2026 i Vejle Musikteater. Til efteråret spiller han nemlig med i den helt nye originale forestilling Stupid Man - The Musical med alle Thomas Helmigs største hits. Den har premiere den 11. november. 

Mere om Søren Torpegaard Lund
Højdepunkter fra Søren Torpegaard Lunds CV tæller blandt andet Reumerts Talentpris i 2021. Året efter imponerede han publikum og anmeldere med sin hovedrolle som Tony i musicalen West Side Story. Han har tidligere stået på scenen i Vejle Musikteater i musicalerne Grease, Dirty Dancing og Matador Musical. I sidstnævnte forestilling fremførte han den meget rørende sang "En dreng som mig", som søn af Mads Skjern.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce