Politik
Afsløret: Her er prisen på statsministerens sommerhus
Nu er prisen afsløret.
Statsminister Mette Frederiksen og hendes nære veninde, Pernille Rosentkrantz-Theil, har netop opfyldt en fælles drøm om at eje et sommerhus sammen. De to politikere har købt et stort sommerhus på idylliske Møn, som nu bliver rammerne om deres fælles fristed.
Ifølge oplysninger, som Ekstra Bladet har fået bekræftet af begge parter, er boligkøbet en længe ønsket drøm, der nu er blevet virkelighed. “At vi nu køber et hus på Møn, er en gammel drøm, der går i opfyldelse. Og det glæder vi os til,” udtaler Mette Frederiksen i en skriftlig kommentar til mediet. Sådan lød det i august, hvor det blev offentligt kendt.
Nu er prisen også kommet frem. Det sker efter at handlen er blevet tinglyst.
Liebhaveri på lukket vej
Sommerhuset som de to politikere nu ejer sammen, koster ifølge SE & HØR lige knap 4,5 millioner kroner.
Det er dog ikke kun Mette Frederiksen og Pernille Rosenkrantz-Theil, der står som ejere af sommerhuset – også Mette Frederiksens mand, Bo, står som ejer af sommerhuset.
Ifølge mediet er sommerhuset ikke solgt som en fritidsejendom. Den er solgt som boligtypen liebhaver og er beliggende på en lukket og ugeneret vej på det vestlige Møn. Boligen der desuden er 150 år gammel er gennem renoveret i 2007.