Følg os her

Politik

Efter sit længste fravær nogensinde: Nu vækker disse ord fra Melania opsigt

Aldrig før har førstedamen været væk så længe!

Udgivet

d.

Foto: Joey Sussman/Shutterstock.com

Førstedamen brød torsdag en måneds total tavshed med en flabet kommentar. Imens svirrer rygterne, for præsidenten har haft en helt anden – og markant yngre – kvinde ved sin side i mellemtiden.

Efter fire ugers total stilhed og en kalender støvsuget for offentlige fremtrædener, er USA's førstedame pludselig dukket op til overfladen igen. Det skete torsdag, hvor den 58-årige præsidentfrue endelig trådte frem i rampelyset og afbrød sit længste fravær i ægtemandens anden præsidentperiode.

Det var dog på ingen måde en undskyldende eller ydmyg Melania, der mødte den fremmødte verdenspresse og sin mand, Donald Trump. Hun fejede alle spørgsmål om sin mystiske forsvinden af banen med stor selvsikkerhed og uden at give den mindste forklaring.

Det skriver The Express.

LÆS OGSÅ  Jeffrey Epstein sagen: Rammer igen Trumps inderkreds

"Goddag. Jeg hørte, I savnede mig. Her er jeg," lyder det fra Melania Trump.

Siden hun og Donald Trump den 19. juli overværede VM-finalen i fodbold i New Jersey, har førstedamen nærmest levet under jorden.

Lever tilbagetrukket

At hun fører en yderst tilbagetrukket tilværelse, understøttes af tal fra The Daily Beast. Analysen afslører, at hun ud af årets første 231 dage kun har vist sig offentligt 38 gange, hvilket svarer til knap én gang om ugen.

Hendes lukkede liv betød også, at hun i løbet af juli valgte at udeblive fra en lang række yderst vigtige og følelsesladede begivenheder. Blandt andet glimrede hun ved sit fravær under den ceremonielle modtagelse af fire amerikanske soldater, som mistede livet i iranske angreb. Ligeledes mødte hun ikke op til den prestigefyldte middag for journalister i Det Hvide Hus, og da den 71-årige senator Lindsey Graham skulle stedes til hvile, valgte førstedamen ligeledes at blive væk fra begravelsen.

Mens Melania har holdt sig skjult gennem august måned, har Donald Trump nydt sensommeren på sin golfklub i Bedminster. Men den 80-årige præsident har ikke gået alene rundt på de grønne plæner.

I førstedamens opsigtsvækkende fravær er det nemlig en helt anden kvinde, der har trukket overskrifter og optrådt i præsidentens skygge. Den blot 35-årige rådgiver Natalie Harp er gentagne gange blevet spottet tæt ved præsidentens side, hvilket bestemt ikke har lagt en dæmper på sladderen i de amerikanske politiske korridorer.

Faktisk er det kommet så vidt, at en senator peger på, at de to har en affære. Det kan du læse meget mere om HER.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce