Flere danske kendisser ramt: Nu blev det Mette Frederiksens tur

Det har ramt mange kendte danskere og nu også statsminister Mette Frederiksen.

Et forfalsket billede af Mette Frederiksen, der tilsyneladende viser sin telefon frem med en lukrativ aktieportefølje, har i en periode floreret på det sociale medie X (tidligere Twitter, red.). Men billedet er ikke ægte – og statsministeren har naturligvis aldrig givet noget interview om hurtige investeringer på YouTube.

Det hele er fabrikeret svindel – og det har fået Justitsminister Peter Hummelgaard til at reagere med skarp kritik.

Det skriver SE & HØR.

Bag annoncen gemmer sig avanceret kunstig intelligens, som er blevet brugt til at skabe et billede af statsministeren i en helt opdigtet situation. I annoncen fremstår det, som om hun personligt anbefaler en bestemt investeringsplatform, der lover danskerne stor økonomisk gevinst.

Klikkede man videre fra annoncen, blev man ledt ind på en falsk artikel, udgivet på en hjemmeside der ligner Berlingskes design til forveksling. I artiklen påstås det, at Mette Frederiksen skulle have afsløret sine investeringsvaner i et opsigtsvækkende interview.

Artiklen beskriver, hvordan “statsminister Mette Frederiksen er havnet i offentlighedens søgelys efter offentliggørelsen af et kontroversielt interview på YouTube,” og i underrubrikken nævnes en såkaldt "finansiel platform", som ifølge den fiktive udgave af Frederiksen skulle kunne hjælpe alle danskere til at tjene mange penge.

En journalist fra Berlingske, som intet har haft med sagen at gøre, bliver endda nævnt som forfatter til den falske artikel.

'Uacceptabelt'

Justitsminister Peter Hummelgaard tager sagen meget alvorligt. I en skriftlig kommentar til RADIO IIII understreger han alvoren: “Det er i sagens natur uacceptabelt, at der sidder mennesker, der manipulerer og misbruger andres identitet på internettet.”

Han advarer om, at den slags svindel kan få alvorlige konsekvenser – ikke bare for dem, der måtte hoppe i fælden og investere penge, men også for samfundets tillid til de politiske systemer.

“Det kan ikke blot være med til at underminere tilliden til vores folkevalgte politikere og påvirke vores demokratiske samtale, men det kan også efter omstændighederne være strafbart,” tilføjer han.

Selvom annoncen nu er blevet fjernet – efter at have opnået omkring 3000 visninger – er spørgsmålet, hvad der gøres for at forhindre lignende sager i fremtiden.

På det punkt lader justitsministeren forstå, at han forventer handling – både fra myndighedernes side og ikke mindst fra tech-platformene selv: “Jeg har naturligvis en forventning om, at tech-giganterne lever op til deres ansvar og fjerner sådant indhold, og at myndighederne handler, hvis der er tale om strafbare forhold,” siger han.

Statsministeriet har i øvrigt ikke ønsket at udtale sig om sagen, men henviser i stedet til Justitsministeriet, der nu håndterer sagen.

Det er langt fra første gang, at kendte ansigter bruges i falske annoncer på nettet. Det er også sket for blandt andet Rasmus Seebach, Janni Ree, Divya Das og Sofie Linde - blot for at nævne få.