Situationen er nu blevet så alvorlig, at partiet har modtaget et officielt påbud.

Problemerne hober sig op for Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne. Midt i den politiske hverdag har partiet nu fået endnu en opgave at tackle – og denne gang handler det ikke om lovgivning, men om arbejdspladsens trivsel. Efter et besøg fra Arbejdstilsynet i september, har partiet nemlig fået et officielt påbud.

Partiet har nemlig fået et påbud om at forbedre arbejdsmiljøet og tage hånd om episoder med krænkende adfærd på arbejdspladsen.

Hvordan kunne det gå så galt?

Rapporten, som Ekstra Bladet har fået fat i, maler et klart billede af en organisation, hvor mobning og nedværdigende adfærd har været et problem.

Arbejdstilsynet understreger, at Moderaterne nu er forpligtet til at sikre, at disse krænkende handlinger ikke påvirker medarbejdernes sikkerhed og sundhed, hverken på kort eller lang sigt. Tonen og adfærden i partiets sekretariat har i flere tilfælde været problematisk, og nu skal der ske ændringer.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, partiet er i modvind.

Tidligere på året forlod ti medarbejdere deres stillinger, hvoraf tre blev fyret, og syv valgte en frivillig fratrædelse. Samtidig trak partisekretær Kirsten Munch Andersen sig fra sin post, hvilket skabte yderligere uro.

I forsøget på at håndtere krisen, har Moderaterne udnævnt Morten E.G. Brautsch som midlertidig partisekretær. Brautsch har tidligere arbejdet som særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen og er nu sat til at styre partiet gennem de udfordringer, de står overfor.

I en udtalelse til Ekstra Bladet understreger Brautsch, at han tager situationen meget alvorligt:

“Det er afgørende for mig, at Moderaterne er en arbejdsplads med et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Jeg tager påbuddene fra Arbejdstilsynet dybt alvorligt, og vi arbejder på højtryk med de nødvendige initiativer og processer.”

Moderaterne har nu fået en deadline for at rette op på forholdene, og det bliver spændende at se, om partiet kan genskabe balancen internt, mens de fortsat arbejder i den politiske frontlinje.

Nu er Morten Messerschmidt blevet sigtet.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er blevet centrum for en juridisk kontrovers. Han er blevet sigtet for racisme efter at have delt et kontroversielt opslag på det sociale medie X (tidligere Twitter) sidste år.

Ifølge oplysninger fra TV 2 stammer sigtelsen fra et opslag, som Messerschmidt lagde op den 10. oktober 2023. Her kommenterede han et gammelt kampagnebillede fra Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) med ordene: “Jeg fik i 2002 dom for at påstå det indlysende … I dag kan alle vist se, vi havde ret.”

Det pågældende billede, som har skabt debat, stammer fra en DFU-kampagne og viser to stærkt forskellige scenarier. På det ene billede ses tre lyshårede kvinder under teksten “Danmark i dag”, mens det andet billede viser tre hætteklædte mænd med blodpletter og koranen i hånden, ledsaget af teksten “Danmark om 10 år”.

Opslaget, der har fået over 58.000 visninger, førte til, at en privatperson anmeldte Messerschmidt for at overtræde racismeparagraffen, hvilket nu har udløst sigtelsen.

Nægter at trække i land

Messerschmidt er dog ikke fremmed over for sådanne sager. Tilbage i 2002 blev han som næstformand for DFU dømt for racisme i en lignende kampagne. Her modtog han og tre andre DFU-medlemmer syv dages betinget fængsel ved Retten i Hvidovre – en dom, som senere blev fordoblet til 14 dage ved Østre Landsret. Retten fandt dengang, at kampagnen udgjorde en grov fornærmelse mod muslimer, da den advarede mod et multietnisk samfund.

Trods den nye sigtelse nægter Messerschmidt at trække i land og forsvarer sin ret til at udtrykke sig frit. I en skriftlig udtalelse understreger han sin beslutsomhed:

“Myndighederne kan ikke lukke munden på mig. Jeg kæmper for et trygt Danmark, og derfor vil jeg blive ved med at sige sandheden om indvandringen. Her til morgen har jeg skrevet teksten endnu en gang – denne gang på Facebook. Så må vi se, om de sigter alle dem, der deler det.”

Nu er det op til retssystemet at vurdere, om Messerschmidts opslag overskrider lovens grænser, eller om han fortsat kan benytte kampagnen som led i sin politiske kommunikation.

Nu ser Pia Kjærsgaard tilbage på sin lange karriere.

Efter mere end 40 år i dansk politik nærmer en markant skikkelse sig nu afslutningen på sin karriere. Pia Kjærsgaard har valgt ikke at genopstille ved det næste folketingsvalg, og dermed slutter et kapitel, der har formet dansk politik gennem årtier.

Pia Kjærsgaard har gennem sine mange år som frontfigur i Dansk Folkeparti markeret sig stærkt, og nu, hvor hun ser tilbage på sin lange politiske karriere, er der mange store øjeblikke, der står klart for hende. I et interview med SE og HØR reflekterer Kjærsgaard over sine mest mindeværdige sejre og kampe.

“Det har ikke været én enkelt begivenhed, der har defineret min tid i politik,” siger hun og fremhæver især de folketingsvalg, hvor Dansk Folkeparti opnåede betydelig succes, samt den afgørende rolle, partiet spillede i krone-afstemningen i 2000. “Vi er virkelig stolte af vores rolle i afstemningen om kronen. Det var epokegørende, og det var ikke sket uden Dansk Folkeparti,” fortæller hun stolt.

Det er hun allermest stolt af

En af de milepæle, Pia Kjærsgaard ser tilbage på med særlig glæde, er hendes tid som formand for Folketinget. “At blive valgt som Folketingets formand var en kæmpe ære. Jeg havde fire rigtig gode år, hvor jeg føler, at jeg virkelig satte mit præg på institutionen,” siger hun med et smil.

Men det er ikke kun de symbolske sejre, der fylder hos Pia Kjærsgaard. Hun fremhæver også de konkrete resultater, hun har opnået i dansk politik. Især på området for ældrepleje føler hun, at hun har gjort en forskel. “Ældrechecken er noget af det, jeg er allermest stolt af,” fortæller hun, og understreger, at det er et resultat, hun ser som et af sine vigtigste bidrag.

Pia Kjærsgaard er også kendt som en af de politikere, der satte udlændingepolitikken på dagsordenen i Danmark. Hun ser tilbage på det arbejde med stolthed og mener, at hendes indsats har haft en varig indflydelse. “Vi fik rykket debatten og skabt en vedvarende ændring i den politiske diskurs omkring udlændingepolitikken,” siger hun.

Nu, hvor Pia Kjærsgaard forbereder sig på at sige farvel til Folketinget, føler hun, at hun har nået de mål, hun satte sig i starten af sin karriere. “Jeg har opnået det, jeg ville, og jeg efterlader dansk politik med stolthed,” siger hun.

Med hendes kommende exit ved det næste folketingsvalg slutter en æra i dansk politik, og Pia Kjærsgaard efterlader sig et tydeligt aftryk, der vil blive husket længe.

Nu er det slut for Pia Kjærsgaard.

Efter mere end 40 år som en markant skikkelse på den danske politiske scene, har Pia Kjærsgaard besluttet, at hun ikke genopstiller ved næste folketingsvalg.

Med et opslag på Facebook meddeler den snart 78-årige politiker, at hun nu ser frem til at gå på pension og træde ud af rampelyset.

“Det har været et privilegie at arbejde for det danske folk og sætte helt afgørende vigtige emner på dagsordenen, som har haft og har en stor betydning for den helt almindelige danskers liv og hverdag,” skriver Kjærsgaard i opslaget.

Stolt af sin lange karriere

Hun understreger, hvor stolt hun er af sin lange karriere, der startede i Folketinget i 1984 som medlem af Fremskridtspartiet. Siden skabte hun sit politiske hjem i Dansk Folkeparti, som hun var med til at stifte i 1995.

Pia Kjærsgaard har gennem årene været en skarp debattør og politisk leder. Hun sad som formand for Folketinget fra 2015 til 2019 og blev i rollen den første kvinde nogensinde til at bestride posten.

Nu føler hun dog, at tiden er inde til at prioritere andre dele af livet.

“Selvom politik er spændende, interessant og givende, må der være tid til andet i mit liv. Og derfor siger jeg snart tak for mere end 40 utrolige år og går på pension,” skriver hun.

Nu er der nyt fra Mette Frederiksen.

Alle tre partier har taget et dyk i meningsmålingerne, men nu prøver den danske statsminister at vende skuden for Socialdemokratiet.

Man skal nemlig ikke spole tiden ret langt tilbage, før Mette Frederiksen løftede sløret for, at de gerne vil genforhandle Velfærdsaftalen.

I 2006 blev Velfærdsaftalen vedtaget af blandt andre Socialdemokratiet, og den slog blandt andet fast, at pensionsalderen i Danmark ikke skulle ligge fast, men derimod stige i takt med danskernes stigende forventede levealder.

Det betød i praksis, at pensionsalderen ville blive forskellig fra generation til generation, og at de unge generationer kunne se frem til at skulle arbejde i MANGE år.

Uretfærdigt og urealistisk

Nu har statsminister Mette Frederiksen dog tilsyneladende trukket i håndbremsen, da hun mener, at reglerne om pensionsalder fra 2006 er uretfærdige og urealistiske.

Det fortalte hun i et interview med Berlingske.

I interviewet slår hun fast, at det ikke er hverken retfærdigt eller realistisk, at danskerne skal arbejde så længe, som Velfærdsaftalen fra 2006 ønsker, og hun understreger, at pensionsalderen med den nuværende aftale stiger for meget.

Siden da har der været en del spekulationer frem og tilbage, men nu har Mette Frederiksen igen åbnet en dør på klem for en mulig aftale om pensionsalderen, som kan falde på plads inden næste folketingsvalg.

I et nyt interview med Fagbladet 3F antyder hun, at en bred politisk aftale kan være i sigte inden valget:

“Det kan jo være, at det ender med, at vi kan lave en bred aftale omkring det allerede inden et valg, og det vil jo være det allerbedste”, lyder det fra hende, inden hun fortsætter:

“Men om vi kan blive enige om det i Folketinget, det ved jeg ikke endnu”.

Det har ifølge statsministeren længe været en stor drøm.

Statsminister Mette Frederiksen og hendes nære veninde, Pernille Rosentkrantz-Theil, har netop opfyldt en fælles drøm om at eje et sommerhus sammen. De to politikere har købt et stort sommerhus på Møn, en idyllisk ø, som nu bliver rammerne om deres fælles fristed.

Ifølge oplysninger, som Ekstra Bladet har fået bekræftet af begge parter, er boligkøbet en længe ønsket drøm, der nu er blevet virkelighed. “At vi nu køber et hus på Møn, er en gammel drøm, der går i opfyldelse. Og det glæder vi os til,” udtaler Mette Frederiksen i en skriftlig kommentar til mediet.

Købet er så nyt, at det endnu ikke fremgår af de officielle registre, men det har allerede sat gang i spekulationerne. Mange har bemærket, at dette nye boligkapitel kommer kort tid efter den omtalte ministerrokade, som fandt sted tidligere på ugen.

I denne rokade fjernede Mette Frederiksen sin nære veninde fra posten som social- og boligminister, hvilket har fået flere medier til at spekulere i, om der er en større plan på spil. Den københavnske overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, blev indsat på posten, hvilket åbner op for muligheden for, at Rosenkrantz-Theil kan blive socialdemokratiets kandidat til overborgmesterposten i København ved kommunalvalget i 2025.

Købet af sommerhuset på Møn ses af mange som et symbol på det nære bånd mellem Frederiksen og Rosentkrantz-Theil, og det kan være med til at kaste nyt lys over de seneste politiske omrokeringer. Det bliver spændende at følge, hvordan dette nye kapitel vil påvirke deres fremtidige politiske samarbejde.