Følg os her

Politik

Langer hårdt ud efter Trump: 'Jeg er ligeglad med, hvor du skider'

Udgivet

d.

Donald Trump
Foto: noamgalai / Shutterstock.com

Den britiskfødte komiker og tv-vært John Oliver gik søndag aften hårdt til USA’s præsident Donald Trump i sit populære satireprogram Last Week Tonight. Præsidenten havde nemlig valgt at dele billeder af sit nyrenoverede badeværelse – midt under en regeringsnedlukning, der har lammet store dele af lande og det fik komikeren til at reagere.

Oliver kaldte opslaget “helt tonedøvt” og spiddede Trump med sin sædvanlige bidende humor: “Det er ret tonedøvt. Og ved du hvad? Jeg vil sige til Trump, det samme som jeg sagde, da jeg så David Harbours Architectural Digest-video: ‘Du overvurderer voldsomt, hvor meget jeg går op i, hvor du skider.’”

LÆS OGSÅ  Efter tragisk besked: Nu reagerer Lars Løkke Rasmussen

Han fortsatte med at påpege det uheldige i, at præsidenten fokuserer på badeværelsesbilleder, mens hundredtusindvis af amerikanere venter på, at regeringen åbner igen: “Det er mærkeligt at lægge billeder op af et renoveret badeværelse, når så mange mennesker reelt er bekymrede for, hvornår regeringen åbner igen.”

Det skriver Hollywoodreporter.

Kan gå over i historien

Den amerikanske regeringsnedlukning, som begyndte 1. oktober, har varet i flere uger og kan snart gå over i historien som den længste nogensinde, hvis den fortsætter.

Men badeværelset er ikke det eneste sted, der bliver bygget om i Det Hvide Hus. Trump har også sat gang i en omfattende ombygning af Østfløjen, hvor han efter sigende vil opføre en balsal til en værdi af 250 millioner dollars.

John Oliver har tidligere gjort grin med det projekt og beskrev dengang den nye balsal som noget, der “bedst kan beskrives som Med Spa Versailles.” Han rundede søndagens program af med endnu et stik til præsidenten: “Nedrivningen af Det Hvide Hus er en metafor for Trumps præsidentskab – hvis noget, så lidt for præcis.”

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce