Politik
Mette Frederiksen må aflyse: Nu kommer svarerne
Mette Frederiksen må droppe et planlagt læsermøde i Odense på grund af det voldsomme vejr – men statsministeren lod ikke danskerne stå tilbage uden svar.
I et langt Facebook-opslag tager hun i stedet fat i de mange spørgsmål, der er væltet ind efter Socialdemokratiets udspil om mindre klasser til de yngste børn i folkeskolen.
“Desværre lykkedes det ikke at nå et læsermøde i Odense pga. det dårlige vejr. Det havde jeg ellers glædet mig til,” skriver hun og sender en hilsen til de tilmeldte: “Tak til jer, der var tilmeldt.”
Samtidig fortæller hun, at det har været en svær dag at komme ud og tale politik, men at hun håber at nå et nyt læsermøde senere på dagen.
“Men jeg vil gerne svare på nogle af jeres reaktioner på Lilleskolen,” skriver hun og advarer: “Og det bliver lidt langt.”
Det er især én type spørgsmål, der går igen, fortæller statsministeren: Hvad med de ældre elever?
“Flere af jer spørger til, hvad der så skal forbedres for de ældre elever. Dem fra 4. klasse og op,” skriver hun.
Her understreger hun, at Socialdemokratiets udspil ikke kun handler om de små børn, men også om dem, der kæmper senere i skoleforløbet – og at mange netop har spurgt til en to-lærer-ordning.
“Flere af jer nævner to-lærer-ordning. Netop dét kommer vores udspil også ind på,” lyder det fra Frederiksen.
Hun peger på et tal, som hun mener viser, at der er brug for handling.
“Hvert ottende barn består ikke i dansk og matematik. Det skal vi gøre bedre,” skriver hun.
Ifølge statsministeren foreslår Socialdemokratiet derfor at give ekstra penge til skolernes såkaldte “timebank”, som skolerne selv råder over. Det skal give bedre mulighed for, at der kan være “flere lektioner med to voksne i dansk og matematik.”
Men spørgsmålene stopper ikke der.
Spørgsmålene er mange
Flere har ifølge Frederiksen også spurgt helt lavpraktisk: Hvor skal de mindre klasser være henne?
“Flere har også spurgt helt praktisk: Hvad med lokalerne?” skriver hun.
Her slår hun fast, at udspillet også indeholder penge til bedre rammer, fordi situationen er meget forskellig fra skole til skole.
“Nogle steder kan skolerne starte lilleskolen med det samme, andre steder kræver det ombygning eller nybyggeri,” forklarer hun.
Og hun gør det klart, at der skal tages højde for lokale forskelle:
“Det er lokalt meget forskelligt, og det skal der selvfølgelig tages højde for.”
Et andet spørgsmål, som statsministeren tydeligvis har mødt mange gange, handler om økonomien – og især om anlægsloftet kan spænde ben for nye lokaler.
“For dem som skulle tænke, at anlægsloftet kommer til at spænde ben, så er vores forslag altså nye penge,” skriver hun.
Hun oplyser, at der er afsat “6 mia.” til at opdatere folkeskolen, så den kan rumme lilleskolen – men også til generelle forbedringer.
Men når der skal være mindre klasser og flere voksne, rejser det et nyt spørgsmål, som mange også stiller: Hvor skal lærerne komme fra?
“I er også mange, der spørger, hvor de nye lærere skal komme fra,” skriver Frederiksen.
Her peger hun på mere uddannelse som en del af løsningen – blandt andet ved at fremrykke den gratis meritlæreruddannelse, så voksne med relevant erfaring lettere kan blive lærere.
Hun håber samtidig, at flere af de lærere, der allerede er uddannet, vil vende tilbage til folkeskolen.
“Målet er også, at nogle af de 40.000 lærere, som i dag arbejder udenfor folkeskolen, vil få lyst til at vende tilbage,” skriver hun.
Som det ofte sker, når store politiske udspil bliver lanceret, er der også kommet kritik – og ifølge Frederiksen er der flere, der kalder det for valgflæsk.
“Det kan jeg selvfølgelig afvise,” skriver hun.
Hun erkender, at Danmark er i et valgår, men mener ikke, at det gør udspillet mindre seriøst. Tværtimod forventer hun, at alle partier vil komme med deres bud på Danmarks fremtid.
“Vi er i et valgår, og jeg tror og håber på, at alle partier kommer til at lægge frem, hvad de ønsker for Danmark,” skriver hun.
Og så minder hun om, at Socialdemokratiet tidligere er blevet mødt af samme kritik – uden at det endte med tomme løfter.
“Samtidig lyder det også lidt som dengang, vi foreslog Arne-pensionen op til forrige folketingsvalg. Og lønløftet op til sidste folketingsvalg. Begge er siden blevet gennemført,” skriver hun.
Statsministeren afslutter med at understrege, at hun mener, der allerede er sket forbedringer i folkeskolen – men at der stadig mangler meget.
“Jeg er stolt af de forbedringer, der allerede er sket i folkeskolen,” skriver hun og nævner blandt andet “bedre læreruddannelse”, “mere praktisk undervisning”, “juniormesterlære” og “skærmen ud.”
Men hun slår fast, at arbejdet ikke er færdigt:
“Vi er ikke i mål.”
Herunder kan du se hele opslaget fra Mette Frederiksen:

