Mette Frederiksens beslutning under luppen: Var afskaffelsen af helligdagen en fejl?

Finansministeriets regnemodeller kritiseres for at være forældede – nu stilles der spørgsmål ved Mette Frederiksens politiske dømmekraft.

Tusindvis af danskere møder i dag på arbejde – på en dag, der tidligere var helliget varme hveder og stille stunder.

Sådan skriver B.T.

Store bededag blev nemlig fjernet som officiel helligdag i 2023, og ifølge regeringen var det en nødvendig beslutning for at finde midler til at styrke det danske forsvar.

Men nu rejser nye oplysninger spørgsmålet: Blev beslutningen truffet på et fejlbehæftet grundlag?

Ifølge Politiken baserede regeringen sin beslutning på beregninger fra Finansministeriet – beregninger, som nu viser sig at være langt fra præcise. Der peges på forældede regnemodeller og upræcise tal, der muligvis har spillet en afgørende rolle i afskaffelsen af helligdagen.

Finansminister Nicolai Wammen har selv erkendt, at “det hele ikke ligefrem er ideelt” og kalder situationen “ikke hensigtsmæssig”. Men erkendelsen er ikke nok for oppositionen, hvor vreden ulmer.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, lægger ikke fingre imellem:

“Det var slemt nok, at regeringspartierne kom som en tyv om natten og stjal helligdagen […] Nu viser det sig så ovenikøbet, at de har snuppet den ud fra fejlagtig information.”

I takt med at det økonomiske råderum er blevet opjusteret med hele 47 milliarder kroner siden folketingsvalget, begynder spørgsmålet at melde sig:

Var det overhovedet nødvendigt at fjerne store bededag for blot tre milliarder?

Kritikere mener, at Mette Frederiksen og hendes ministre skylder befolkningen en undskyldning – og måske endda en genindførelse af helligdagen.

Om det sker, står hen i det uvisse. Indtil videre må danskerne nøjes med hvederne – uden fridag.