Følg os her

Politik

Nedslående melding om Joe Biden: Agressiv form for kræft

Udgivet

d.

Joe Biden
Redaktionel kreditering: Maxim Elramsisy / Shutterstock.com

En aggressiv kræftdiagnose har rystet den tidligere præsident, som kort forinden trak sig fra valgkampen.

Det er en trist tid for tidligere præsident Joe Biden og hans nærmeste.

LÆS OGSÅ  Donald Trump afslører nye detaljer om kongefamilien efter samtale med prins William

Sådan skriver TV 2.

Den 82-årige politiker, som indtil januar i år var USA’s 46. præsident, er blevet diagnosticeret med en aggressiv form for prostatakræft.

Det bekræfter hans kontor ifølge Reuters.

Diagnosen blev stillet efter, at Biden havde oplevet tiltagende problemer i urinvejene. En undersøgelse i sidste uge afslørede en knude i prostata, hvilket førte til yderligere tests. Fredag stod det klart, at der er tale om en alvorlig og fremskreden sygdom, som desuden har spredt sig til knoglerne.

Selvom sygdommen er aggressiv, oplyses det, at den er hormonfølsom, hvilket kan give bedre behandlingsmuligheder. Biden og hans familie vurderer nu i samråd med lægerne, hvilken behandlingsvej der skal følges.

Biden har gennem sin lange karriere været en central skikkelse i amerikansk politik – først som senator, senere som vicepræsident under Barack Obama, og til sidst som landets præsident fra 2021 til 2025. Han valgte i første omgang at stille op til genvalg i 2024, men trak sig tre måneder før valget, blandt andet på grund af bekymringer om hans helbred og mentale skarphed.

Den tidligere vicepræsident Kamala Harris, der overtog valgkampen, tabte senere valget til Donald Trump.

Støtten til Biden strømmer nu ind. Kamala Harris skriver på det sociale medie X:

"Joe er en fighter – og jeg ved, at han vil møde denne udfordring med den samme styrke, robusthed og optimisme, som altid har defineret hans liv og lederskab."

Også Donald Trump har udtrykt sin medfølelse: "Melania og jeg er kede af at høre om Joe Bidens diagnose. Vi ønsker ham en hurtig og vellykket bedring."

God bedring til Joe Biden!

Annonce