Poul Nyrup Rasmussen med stor nyhed

Poul Nyrup Rasmussens erindringer begynder, da han bliver statsminister i 1993. Han fortæller om de næsten 9 år i magtens centrum, om engagementet i Europa og om det smertelige tab af datteren Signe, der senere i livet gav ham styrke til at arbejde for at forbedre vilkårene for psykisk syge.    

Den 25. januar 1993 overtog Poul Nyrup Rasmussen statsministeriet efter Poul Schlüter, der var gået af som følge af Tamilsagen. Der ventede den 49-årige socialdemokrat og hans nye regering to store opgaver: at få knækket den rekordhøje arbejdsløshedskurve og nedbragt statens underskud. 

Poul Nyrup Rasmussens statsministertid er en rejse gennem danskernes fælles historie, set og oplevet fra Christiansborg. Han fortæller om urolighederne omkring folkeafstemningen 18. maj 1993, Balkankrigen, storkonflikten og gærkrisen, indvielsen af Storebæltsbroen, Salman Rushdie-sagen, rockerkrigen og 11. september. 

Fyldt med refleksioner

Han reflekterer over håndteringen af efterlønnen, udlændingepolitikken og fremkomsten af Dansk Folkeparti, parløbet med Mogens Lykketoft og forholdet til de andre socialdemokrater, de politiske medspillere og modspillere og relationen til fagbevægelsen.

I 2001 får Danmark en ny statsminister og en ny regering, og Poul Nyrup Rasmussen flytter blikket ud i den store verden og bliver optaget af sit engagement i Europa. 

I bogens slutning fortæller han om sit livs store tragedie, da datteren Signe i 1993 tager sit eget liv i kølvandet på en psykisk lidelse. De smertefulde personlige erfaringer bruger han senere i sit arbejde for at hjælpe pårørende og psykisk syge til et bedre liv. 

Gennem hele livet har Poul Nyrup haft ledetråden: "at være noget er at gøre noget, der rækker ud over en selv". Sådan har drengen fra Esbjerg, der blev Danmarks statsminister, fyldt hele sit liv med arbejde, der gav mening for ham selv og ikke mindst andre.