Følg os her

Politik

Rygterne svirrer: Har Elon Musk noget at gøre med det?

Udgivet

d.

Elon Musk
Foto: Frederic Legrand/ Shutterstock

Gamle retssager blusser op i kølvandet på babynyhed.

For nylig kunne Amber Heard, den 39-årige amerikanske skuespiller, offentliggøre, at hun er blevet mor til tvillinger.

Men hurtigt begyndte spekulationerne at tage fart – især om hvem faren til de to små egentlig er.

LÆS OGSÅ  Er vi virkelig allierede? Elon Musk sender stikpille til Mette Frederiksen

Sådan skriver B.T,

Flere steder, blandt andet på Reddit og i britiske medier som Daily Mail, florerer rygterne om, at Tesla-milliardæren Elon Musk skulle være far til Amber Heards tvillinger.

Historien giver stof til snakken, da Amber og Elon Musk tidligere var et par i 2017.

Dengang sagde Elon Musk blandt andet:

"Selvom Amber og jeg slog op, så er vi stadig venner, forbliver tætte og elsker hinanden. Langdistanceforhold er altid krævende, når begge parter har intense arbejdsforpligtelser, men hvem ved, hvad fremtiden bringer."

Men det stopper ikke her. Ifølge retsdokumenter, der er kommet frem i offentligheden, var Elon Musk involveret i en sag omkring befrugtede æg, som blev nedfrosset, mens han var sammen med Amber Heard.

Her skal Elon Musk angiveligt have ønsket at destruere æggene, mens Amber ville beholde dem til senere brug.

Amber Heard har tidligere fået datteren Oonagh i 2021 via surrogat, og hun har aldrig offentliggjort, hvem faderen til hendes børn er – hun har blot sagt, at hun er alenemor. Det er først for nyligt, at hun åbnede op om sit liv som mor til tvillingerne Ocean og Agnes.

"At blive mor alene og på mine egne præmisser, på trods af mine fertilitetsudfordringer, har været den mest overvældende oplevelse i mit liv," skrev hun i et opslag, hvor hun viste to sæt små babyfødder.

Samtidig er Elon Musk også far til flere børn med andre kvinder, blandt andet sine fire børn med Neuralink-chefen Shivon Zilis, sine tre børn med musikeren Grimes og seks børn med sin tidligere kone.

Ambers valg om at være alenemor betyder, at hun endnu ikke har bekræftet, hvem der er far til tvillingerne, men rygtet om Elon Musk vil næppe dø ud lige foreløbig.

Annonce