Følg os her

Sport

Wow en ring! Cristiano Ronaldo har friet

Udgivet

d.

Cristiano Ronaldo
Redaktionel kreditering: RMilan / Shutterstock.com

Bryllupsklokkerne ringer snart for Christiano.

Kærligheden blomstrer stadig mellem en af verdens mest kendte fodboldstjerner og hans mangeårige partner. Efter ni år sammen har Cristiano Ronaldo taget det helt store skridt, og har friet til Georgina Rodríguez, som sagde ja på stedet.

Nyheden kom ikke via en pressemeddelelse, men på ægte moderne vis: på Instagram. Her delte Georgina et romantisk billede, hvor hendes ringfinger bærer en imponerende diamantring.

LÆS OGSÅ  Viktor Axelsen sætter ord på: "Der var intet, jeg kunne gøre."

Under billedet skrev hun på spansk: "Ja, jeg vil. I dette og i alle mine liv" – en erklæring, der fik millioner af fans til at sende lykønskninger.

”Som taget ud af en film”

Historien om parrets møde er næsten som taget ud af en romantisk film. I 2016 var Georgina Rodríguez, der er halvt argentiner og halvt spanier, ansat som salgsassistent i en Gucci-butik i Madrid.

Ind ad døren trådte Cristiano Ronaldo, som allerede dengang et globalt fodboldikon, og resten er, som man siger, historie.

En glæde med skygger

Siden har parret bygget en stor familie sammen. De har to døtre, og Georgina har samtidig været en vigtig omsorgsperson for Ronaldos tre andre børn. Ronaldo blev far for første gang i 2010 til sønnen Cristiano Jr., og i 2017 kom tvillinger til verden ved hjælp af en rugemor.

Desværre har lykken ikke altid været ubetinget. I april 2022 ventede Georgina og Ronaldo endnu et sæt tvillinger, en dreng og en pige, men tragedien ramte, da den nyfødte dreng ikke overlevede fødslen.

En legende på banen

Den 40-årige Ronaldo har haft en karriere, der har taget ham fra Sporting CP til Manchester United, videre til Real Madrid og Juventus, og nu til saudiarabiske Al-Nassr, hvor han stadig scorer mål og sætter rekorder.

Med forlovelsen er endnu et kapitel skrevet i parrets eventyr – denne gang uden bold, men med bryllup i sigte. 

Annonce