Følg os her

Sport

Henrik Møllgaard afslører vild konkurrence: “Vi er så modbydelige, når vi spiller”

Udgivet

d.

Aalborg Håndbold   Gog Herreligaen
Foto. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det er ikke kun håndbold, at landsholdet går op i.

Efter en lang og glorværdig karriere er det snart slut for Henrik Møllgaard i den rød-hvide landsholdstrøje.

Når Danmark møder Frankrig i to EURO Cup-kampe, bliver det sidste gang, den rutinerede Aalborg-spiller løber på banen for sit land.

Men det er ikke kun håndbolden, han kommer til at savne.

LÆS OGSÅ  Bemærkede du detaljen? Derfor Face-timede Pytlick under fejringen på Rådhuspladsen

Det bliver nemlig også hårdt at undvære det sociale sammenhold med holdkammeraterne.

Særligt én ting fylder i Møllgaards minder: De intense bordtennisdueller, der foregår på landsholdets hoteller.

Og her bliver der ikke lagt fingre imellem.

“Hvis vi gik lige så meget op i håndbold, som vi gør i bordtennis og fodbold, ville vi aldrig vinde nogen landskampe. Vi er så modbydelige over for hinanden, når vi spiller,” fortæller han til magasinet Appetize.

Han indrømmer også, at han sjældent trækker sig sejrrigt ud af dysterne. Ved VM i januar var det eksempelvis Magnus Saugstrup, der løb med sejren i den interne turnering.

Klar til nyt kapitel i Paris

Selvom landsholdskarrieren lakker mod enden, er Møllgaard ikke færdig med håndbold. Først skal han færdiggøre sin sidste halvsæson i Aalborg Håndbold, hvor både det danske mesterskab og Champions League er på spil.

Men allerede efter sommer venter et nyt kapitel. Sammen med sin familie rykker han til Paris, hvor han skal være assistenttræner i storklubben PSG – en klub, han selv spillede for fra 2015 til 2018.

Den store omvæltning bliver dog ikke uden udfordringer. Især tanken om at flytte sine to døtre, Viola på 12 og Augusta på 8, væk fra deres vante rammer i Nordjylland er en svær beslutning. Han har tidligere fortalt til SE og HØR, at det bliver en stor omstilling for hele familien.

Annonce