Følg os her

Sport

Nikolaj Jacobsen afslører sin hemmelighed: Derfor har han succes

Udgivet

d.

Nikolaj jacobsen
Foto: Shutterstock

Nu sætter han ord på.

Nikolaj Jacobsen har ført det danske herrelandshold i håndbold til historiske triumfer, og han er nu tæt på at sikre endnu et VM-guld. Men hvad er hemmeligheden bag hans imponerende succes?

LÆS OGSÅ  Nikolaj Jacobsens udvalgte: Sådan fandt Danmark sin nye 'straffekonge'

I en spørgerunde på landsholdets Instagram løfter han sløret for, hvad der har været afgørende for hans karriere.

Lenette er nøglen bag succes

Når det kommer til spørgsmålet om, hvem der har haft den største betydning for hans vej mod toppen, tøver landstræneren ikke et sekund:

“Lenette,” lyder det fra Jacobsen, der uddyber, hvordan hans hustru har været en afgørende støtte gennem hele hans karriere.

“Uden Lenette til at tage sig af tingene hjemme – til at holde styr på familien – så havde jeg jo ikke kunnet de ting, som jeg gerne ville. Jeg havde ikke haft roen til at tage afsted og efterlade det i trygge hænder med mine tre dejlige børn,” fortæller han.

Sammenhold og sult efter sejr

Ud over den familiære støtte peger Nikolaj Jacobsen også på en anden vigtig faktor: holdets sammenhold. Han fremhæver, at de opnåede resultater ikke kun skyldes ham, men hele den stab, han har omkring sig.

“Vi har været et virkelig godt hold. Vi har været gode til at være sammen og skabt en fælles måde at gøre tingene på. Det er ikke kun mig, det er også den fantastiske stab, jeg har omkring mig,” fastslår han.

Den evige sult efter sejr er også en drivkraft, og han indrømmer, at oplevelsen af at se en modstander juble over en titel kun øger motivationen.

2019-guldet var noget særligt

Når han ser tilbage på sine største øjeblikke, fremhæver Jacobsen VM-guldet i 2019 som den mest betydningsfulde triumf.

“For mig var det den første slutrunde, jeg var med til at vinde på hjemmebane. At være med til at være det første hold, der vinder en slutrunde på hjemmebane, det var noget helt særligt,” tilføjer han.

Se videoen nedenfor:

Annonce