Efter drab: Søster står frem og deler sin smerte

Det er nu flere år siden, at en af de mest rystende drabssager i nyere dansk tid udspillede sig en mørk novemberaften i Herlev. Alligevel er savnet og smerten stadig en del af hverdagen for familien til Louise Borglit, der var højgravid, da hun brutalt blev dræbt i Elmerparken i 2016. Nu fortæller hendes søster, Susanne Borglit, i TV 2-programmet Skyggesiden om de timer og år, der fulgte efter tragedien.

Louise boede på det tidspunkt hos sin søster. Det var en periode fyldt med varme og nærvær, særligt for Susannes to døtre, der elskede at have deres moster tæt på. Den aften, hvor tragedien ramte, havde familien spist sammen. Regnen silede ned, men Louise insisterede alligevel på at tage hunden Maggi med ud på en kort tur.

Inden hun gik, sagde Susanne de ord, der senere skulle brænde sig fast: "Gå nu, hvor der er lyst." På det tidspunkt var der ingen af dem, der kunne forestille sig, at det ville blive deres sidste samtale.

Det skriver SE & HØR.

Kort tid efter kom opkaldet, der ændrede alt. Susanne blev bedt om omgående at komme til parken, hvor politiet havde fundet hendes søster hårdt kvæstet.

Kæmpede en kamp

Resten af aftenen og natten står stadig som tågede glimt for hende – chokket, frygten og det ubærlige budskab om, at Louise ikke var i live længere.

I tiden efter drabet kæmpede familien med både sorgen og meningsløsheden. Hvorfor skulle netop Louise miste livet? Og hvem kunne finde på at angribe en højgravid kvinde?

I flere år stod sagen uden svar, indtil politiet i 2022 kontaktede familien med nyheden om, at en mand var anholdt. Efter en lang og omfattende retssag faldt dommen i november sidste år: livstid til Alexander Toro Møllmann. For Susanne Borglit gav afgørelsen et lille åndehul. Hun siger: "Han har fået den værste dom, man kan få. Det betyder, vi kan få lidt ro i maven."

Men selv med dommen er sorgen ikke blevet mindre. Susanne fortæller, at hun altid har forsøgt at holde fast i sit lyse sind – også for Louises skyld. Hun siger: "Min søster ville ikke på nogen måde have, at jeg gik i hundene over det her." I stedet forsøger familien at bære tabet sammen og finde styrke i minderne om Louise.

Hendes liv sluttede den aften, men kærligheden til hende gør ikke. Som Susanne siger i programmet, er Louise stadig en del af familien – og det vil hun altid være.